Kompositfyldninger i udkanten af indikationsområdet

Usikker prognose, økonomi og ønske om at bevare tandsubstans er faktorer, som taler for valget af direkte restaurering med komposit, mens tekniske udfordringer såsom fugtighedskontrol og korrekt tandanatomisk udformning af restaureringen kan pege i retning af en protetisk restaurering.

Figur 4
Kasuistik Dato: 29.04.2024

Baggrund
– Behandlingsvalget ved restaurering af store tanddefekter kan være udfordrende og kan påvirkes af en række faktorer. I de senere år har man set en ændring i behandlingsstrategien, idet adhæsive teknikker og forbedrede materialer har muliggjort en mere minimalt invasiv tankegang. 

Patienttilfælde
– En patient henvendte sig på grund af en mistet stor amalgamopbygning i 6+, som var symptomfri og tidligere rodfyldt. Rodfyldningerne var insufficiente og korte; men der var ingen periapikal sygdom. Kavitetsgrænserne lå supragingivalt. Det blev besluttet at restaurere tanden med direkte komposit. Misfarvet tandsubstans blev præpareret, og den palatinale væg blev reduceret med 3 mm. Der blev anlagt kofferdam for fugtighedskontrol, og fyldningen blev bygget op ved hjælp af sektionsmatricer, tretrins æts-og-skylsystem og mikrohybrid komposit.

Konklusion
– Usikker prognose, økonomi og ønske om at bevare tandsubstans er faktorer, som taler for valget af direkte restaurering med komposit, mens tekniske udfordringer såsom fugtighedskontrol og korrekt tandanatomisk udformning af restaureringen kan pege i retning af en protetisk restaurering. Kliniske studier viser, at cuspisdækkende resinbaserede kompositrestaureringer kan være et holdbart alternativ til kroneterapi.

Klinisk relevans:

Resinbaseret komposit er blevet en vigtig del af den restaurative odontologi og har i mange lande aktualiseret valget mellem en direkte fyldning og en indirekte krone ved restaurering af store tanddefekter. Selv om komposit og adhæsive teknikker muliggør en mere tandsubstansbevarende behandling, er proceduren teknikfølsom, fx med hensyn til adækvat fugtighedskontrol og anatomisk udformning.

Borderline composite restorations

Background
– Treatment choices for restoration of extensive dental defects can be challenging, and may be influenced by a number of factors. In recent years, a change in treatment strategy has been seen, where new techniques and better materials have enabled a more minimally invasive way of thinking.

Case study 
– The patient presented with a lost amalgam restoration in a symptom-free endodontically treated tooth 16. The root fillings were incomplete, but without apical pathology. It was decided to restore the tooth using direct composite. Discoloured tooth substance was prepared, and the palatal wall reduced by 3 mm. Temporary composite buds were made to facilitate rubber dam placement. The restoration was built up by using sectional matrices, a 3-step etch-and-rinse system, and a micro-hybrid composite.

Conclusion 
– Uncertain prognosis, economy and preservation of tooth substance are factors that favour the choice of a direct restoration with composite, while technical challenges such as moisture control and anatomical shaping of the restoration can be disadvantages. Clinical studies show that cusp-covering resin-based composite restorations can be a long-lasting alternative to crown therapy