Zygomaimplantater anvendt i særlige patienttilfælde
Indsættelse af zygomaimplantater er en kompleks behandling, som kræver kirurgisk erfaring i de aktuelle områder, men vurderes at være en relevant og holdbar behandlingsmulighed hos særligt udvalgte patienttilfælde, hvor regulær knogletransplantation er kontraindiceret.
Introduktion og formål
– Genopbygning af kæbeknogle kan rekonstruere atrofi på mange patienter, men særligt udsatte patienttilfælde som patienter med læbe-gumme-gane-spalte, patienter, der har undergået resektionsbehandling eller stråling i forbindelse med cancer, og patienter med multiple komorbiditeter og kroniske systemiske sygdomme kan være svære eller risikable at behandle på denne måde. For disse patienttilfælde kan man overveje zygomaimplantater som alternativ til konventionel knoglerekonstruktion.
Materialer og metoder
– Fra 2003 til 2018 blev der på Kæbekirurgisk afdeling i Esbjerg indsat 38 zygomaimplantater og 51 konventionelle implantater i maksillen på 21 patienter, hvor konventionel knoglerekonstruktion ikke var en mulighed pga. patienternes almentilstand. Data er indsamlet retrospektivt fra journalmateriale.
Resultater
- Gennemsnitlig observationsperiode på 67 måneder (21-130) var 35 ud af 38 (92,1 %) zygomaimplantater i funktion og 48 ud af 51 (94,1 %) af de konventionelle implantater i funktion. To patienter mistede et zygomaimplantat, to patienter mistede et konventionelt implantat, og en patient mistede både et konventionelt og et zygomaimplantat.
Konklusion
– Indsættelse af zygomaimplantater er en kompleks behandling, som kræver kirurgisk erfaring i de aktuelle områder, men vurderes at være en relevant og holdbar behandlingsmulighed hos særligt udvalgte patienttilfælde, hvor regulær knogletransplantation er kontraindiceret.
Klinisk relevans:
I visse patienttilfælde er knogleopbygning ikke en mulighed pga. patientens almentilstand eller tidligere resektions- og stråleterapi i forbindelse med cancerbehandling. Her kan protetisk behandling baseret på zygomaimplantater være en mulighed for at genskabe tyggefunktion og livskvalitet.
Zygomatic implants in selected patient cases
Introduction and purpose
– Jawbone reconstruction can ccorrect atrophy in many patients. However, this approach can be challeging or risky for particularly vulnerable patients. These include patients with cleft lip and palate, those have undergone resection treatment or radiation therapy for cancer, those with multiple comorbidities and those with chronic systemic diseases. This approach may be challenging or risky. For these patient cases, zygomatic implants can be considered as an alternative to conventional bone reconstruction.
Materials and methods
– From 2003 to 2018, at the Maxillofacial Surgical Department in Esbjerg, 38 zygomatic implants and 51 conventional implants were placed in the maxilla of 21 patients, where conventional bone reconstruction was not feasible due to the patients' overall health or previous resection treatments. Data were collected retrospectively from medical records.
Results
– After an average observation period of 67 months (ranging from 21 to 130 months), 35 out of 38 (92.1%) zygomatic implants were functional, while for the conventional implants, 48 out of 51 (94,1%) were functional. Two patients lost a zygomatic implant, two patients lost a conventional implant and one patient lost both a zygomatic- and a conventional implant.
Conclusion
– The placement of zygomatic implants is a complex treatment that requires surgical expertise in the relevant areas but is considered a relevant and durable treatment option for selected patient cases where regular bone transplantation is contraindicated.