Fissurforsegling: Stadig anbefalet?

For FS gælder generelt, at SEAL-behandling effektivt kan standse cariesprogressionen under forudsætning af, at FS er intakt og tæt. Denne artikel er baseret på bogkapitlet med samme navn i ”Innovations in Preventive Dentistry”.

Sekundær artikel Dato: 16.05.2024

Fissurforsegling (FS) er en almindeligt anvendt minimalt invasiv behandling, som kan anvendes profylaktisk på sunde okklusalflader eller terapeutisk på initiale emaljelæsioner. Resultaterne fra en nyere undersøgelse (SEAL-DK) har også vist, at okklusale dentinlæsioner, som radiologisk er begrænset til den yderste tredjedel i dentinen, også kan behandles noninvasivt ved at foretage forsegling af fladen. Denne behandling kendes som SEAL-behandling i Danmark. For FS gælder generelt, at den effektivt kan standse cariesprogressionen under forudsætning af, at FS er intakt og tæt. Denne artikel er baseret på bogkapitlet med samme navn i ”Innovations in Preventive Dentistry”. I artiklen gennemgås:
• cariespatogenesen og dennes reaktioner på pulpa-dentin-organet
• FS og dens profylaktiske og terapeutiske indikationsområder
• valg af materialetype til FS
• procedurer for fissurforsegling
• effektiviteten af FS og sammenligning med anden noninvasiv behandlingsmetode som fluoridbehandling samt
• om FS bør implementeres bredt eller skal være baseret på individuel cariesrisiko.
Konklusionerne i bogkapitlet er understøttet af gældende internationale og europæiske anbefalinger (ORCA/EFCD) om, hvordan caries skal behandles.

Klinisk relevans:

Fissurforsegling kan bruges som et primært profylaktisk tiltag, når tanden eller patienten har en øget risiko for udvikling af caries, eller som en sekundær forebyggelsesmetode med det formål at stoppe progressionen af initiale carieslæsioner. Okklusale dentinlæsioner, som radiologisk er begrænset til den yderste tredjedel i dentinen, kan også behandles minimalinvasivt med SEAL-behandling. Fissurforsegling og SEAL-behandling udføres baseret på indikation, og når andre noninvasive behandlingsmuligheder vurderes ineffektive. Ved at udføre fissurforsegling og SEAL-behandling kan den første fyldning af tanden udskydes eller helt undgås, hvilket bidrager til at øge tandens overlevelse og opretholdelse af tandsundheden.

FISSURE SEALING: STILL TO BE RECOMMENDED?
Fissure sealing (FS) is commonly used as minimal invasive treatment and can be performed prophylactically on sound occlusal surfaces or therapeutically on initial caries lesions. A recent study in Denmark (SEAL-DK) demonstrated that occlusal dentin caries lesions, which were radiologically limited to the outer third of the dentin, could also be treated non-invasively using fissure sealant. This treatment is known as SEAL-treatment in Denmark. FS can effectively halt caries progression if the sealing is intact and tight. This article is based on the same-named book chapter from “Innovations in Preventive Dentistry”. The following is described in this 
article:
• caries pathogenesis and its effect on the pulp-dentin organ
• indications for FS, including prophylactic and therapeutic treatment. 
• choice of fissure sealant
• procedures for FS
• comparison of the effectiveness of FS compared to other non-invasive treatments such as fluoride treatment
• should FS be implemented broadly, or should it be based on individual caries risk.
The conclusions in the book chapter are supported by current international and European recommendations (ORCA/EFCD) for treatment of dental caries.