Adhæsion til de hårde tandvæv med multimodale adhæsiver

Multimodale adhæsiver giver mulighed for at vælge mellem æts-og-skyl og selvætsende strategier for binding til de hårde tandvæv. Denne oversigtsartikel sætter fokus på disse bindingssystemers effektivitet med hensyn til adhæsion til tandsubstans.

Oversigtsartikel Dato: 20.08.2024

Multimodale eller såkaldte universelle adhæsiver giver den enkelte tandlæge mulighed for at vælge mellem æts-og-skyl og selvætsende strategier for binding til de hårde tandvæv. Nærværende litteraturgennemgang
sætter særligt fokus på disse bindingssystemers effektivitet med hensyn til adhæsion til tandsubstans.

I PubMed databasen søgtes efter emneordene ”dental adhesive” med fokus på relevante metaanalyser samt kliniske undersøgelser fra de sidste fem år. En række laboratorie- og kliniske undersøgelser understøtter brugen af multimodale bindingssystemer ved adhæsion til de hårde tandvæv.

Hvad angår binding til emalje, fungerer de multimodale bindingssystemer bedst i kombination med selektiv emaljeætsning. Hvad angår binding til dentin, afhænger disse bindingssystemers effektivitet i høj grad af, hvilken funktionel monomer de indeholder. På trods af de multimodale bindingssystemers veldokumenterede overordnede performance er effektiviteten produktafhængig uanset den valgte bindingsstrategi.

Klinisk relevans:

Multimodale bindingssystemer giver tandlægen mulighed for at vælge den bindingsstrategi, der er bedst egnet til en given klinisk opgave. Evidensen understøtter anvendelse af multimodale bindingssystemer kombineret med selektiv emaljeætsning. En ultrakort dentinætsning i 3 sek. kombineret med 15 sek. emaljeætsning ser også lovende ud.

MULTIMODAL ADHESIVES

Multimodal or universal dental adhesives offer the clinician the possibility of choosing between etch-and-rinse or selfetching strategies. This literature review focuses on the performance of such bonding systems when bonding to dental hard tissues.

The database PubMed was searched using the term “dental adhesive”. Among the selected articles priority
was given to relevant meta-analyses and clinical studies from the past five years. Several laboratory and clinical studies support the use of multimodal adhesives for bonding to hard dental tissues. Multimodal dental adhesives perform best in enamel in combination with selective enamel etching.

In dentine these adhesives’ performance is generally influenced by the functional monomer present. Despite the well-documented overall performance of multimodal dental adhesives, their effectiveness is product-dependent regardless of the chosen bonding strategy.