Adhæsion til eroderet tandsubstans
Bindingsstyrken til en eroderet emaljeoverflade er ikke forskellig fra en intakt emaljeoverflade, men bindingsstyrken til eroderet dentin er dårligere end til intakt dentin, og derfor er det velbegrundet at gøre dentinoverfladen ru med en grov diamant før adhæsiv behandling.
Baggrund
Dental erosion er en udbredt form for tandslid og er en følgetilstand ved eksponering af ikkebakterielle syrer. Hvis andre tiltag ikke resulterer i den ønskede effekt, kan det være nødvendigt med en restaurativ behandling af disse tandskader. En minimalt invasiv procedure med anvendelse af adhæsiver og direkte appliceret komposit er blevet stadigt mere aktuel.
Patienttilfælde
En sund og rask 40-årig mand henvender sig med bekymring for både æstetik og symptomer fra sine tænder. Klinisk undersøgelse viser erosionsdefekter okklusalt/incisalt på samtlige tænder fra 6’er til 6’er i over- og underkæbe. Skaderne strækker sig tydeligt ind i dentin. Der planlægges en restaurativ behandling med komposit uden ændring af okklusal-vertikal dimension. De afficerede dentinoverflader bliver gjort ru med en grov diamant, ellers bliver der ikke foretaget nogen form for kavitetspræparation. Kofferdam bliver benyttet, og adhæsivet påføres med en æts-og-skylstrategi. Tænderne bliver derefter bygget op med komposit.
Konklusion
Bindingsstyrken til en eroderet emaljeoverflade er ikke forskellig fra en intakt emaljeoverflade, men bindingsstyrken til eroderet dentin er dårligere end til intakt dentin, og derfor er det velbegrundet at gøre dentinoverfladen ru med en grov diamant før adhæsiv behandling.
Klinisk relevans:
Ved en minimalt invasiv restaurativ behandling af erosionsskadede tænder er det vigtigt at opnå en god og holdbar adhæsion mellem restaureringsmaterialet og tandsubstansen. En erosionspåvirket tandoverflade bør forbehandles på en anden måde end ved adhæsion til en upåvirket overflade. Dette gælder især dentin, som bør gøres ru før applicering af adhæsiv.
Adhesion to eroded tooth surface and dentin
Background – Dental erosion is a common form of tooth wear and is a clinical consequence of exposure to non-bacterial acids. Restorative treatment may often be necessary in these patients, and a minimally invasive approach with adhesives and directly applied composite is becoming more common.
Case study – A 40-year-old healthy man presented with concerns about both aesthetics and symptoms from his teeth. Clinical examination revealed occlusal/incisal erosion defects on all teeth in the upper and lower jaw. The defects clearly extended into dentin. A restorative treatment with composite was planned without changing the occlusal-vertical dimension. The affected dentin surfaces were roughened with a coarse diamond, without further cavity preparation. A rubber dam was used and the adhesive applied with an etch-and-rinse strategy, and restored with composite.
Conclusion – The bond strength to an eroded enamel surface is not different from an intact enamel surface, regardless of adhesion strategy. However, the bond strength to eroded dentin is poorer than that of healthy dentin. Hence, it is recommended to roughen up the dentin surface with a coarse diamond before adhesive treatment.
