Hvad ved vi om biofilminducerede sygdomme i mundhulen?
I 1970’erne var caries og parodontale sygdomme meget udbredte i alle de nordiske lande. Nu er cariesudbredelsen meget lav for de fleste i de yngre generationer, mens gingivitis og parodontitis stadig er almindeligt forekommende blandt voksne i de nordiske lande.
To af de mest almindelige mundhulesygdomme, caries og parodontale/periimplantære sygdomme klassificeres ifølge de seneste definitioner som ikkeoverførbare biofilminducerede sygdomme. I 1970’erne var caries og parodontale sygdomme meget udbredte i alle de nordiske lande. Nu er cariesudbredelsen meget lav for de fleste i de yngre generationer, mens gingivitis og parodontitis stadig er almindeligt forekommende blandt voksne i de nordiske lande. Disse sygdomme rammer også de ældre, fordi disse beholder egne tænder længere. Caries og især parodontale sygdomme har forbindelse til en række systemiske tilstande, om end en direkte årsagssammenhæng mellem orale og systemiske sygdomme stadig er uafklaret, og sammenhængen i et vist omfang kan forklares med andre forhold. Ifølge den integrerede hypotese for caries og parodontale sygdomme betragtes biofilm som en fælles risikofaktor sammen med forgærbare kulhydrater. Disse to sygdomme kan derfor kontrolleres samtidig gennem en indsats mod fælles risikofaktorer. Da sygdommenes patogeneser er forskellige, anbefaler man imidlertid separate kontrolmetoder, og sådanne er allerede velintegrerede i tandlægepraksis i de nordiske lande. Kort sagt er ætiologi og patogenese velbeskrevet for både caries og parodontale sygdomme, de to sygdomme har en essentielle risikofaktorer til fælles, og de vigtigste kontrolforanstaltninger er således de samme, nemlig sufficient mundhygiejne og tilbageholdenhed med indtag af forgærbare kulhydrater.
Klinisk relevans:
Caries og parodontale sygdomme er eksempler på biofilminducerede sygdomme i mundhulen. Især de parodontale sygdomme har desuden sammenhæng med en række systemiske tilstande. For at opnå kontrol med de biofilminducerede orale sygdomme søger man at opretholde en symbiose i biofilmen eller at genoprette sunde forhold i et usundt mikrobiom ved at fjerne de udløsende faktorer, som ligger bag de uhensigtsmæssige ændringer. Det er i den forbindelse afgørende at opretholde god mundhygiejne og sund kost. I de nordiske lande opdateres anbefalingerne løbende med henblik på at give klinikerne tilstrækkelig vejledning i kontrol med orale sygdomme.
What do we know about biofilm-induced diseases in the oral cavity?
Two of the most common oral diseases, caries and periodontal/peri-implant diseases, are considered noncommunicable biofilm-induced diseases, according to the most recent definitions. In all Nordic countries in the 1970s, caries and periodontal diseases were prevalent. Now, caries rates are very low for most individuals in the younger generations, while gingivitis and periodontitis are still common in grown-ups in the Nordic countries. These dental diseases also affect the elderly due to longer tooth retention. Caries and in particular periodontal diseases are associated with several systemic conditions, however, the direct causality between oral and systemic diseases remains elusive, and the relation may be partly explained by the other factors. According to the integrated hypothesis of dental caries and periodontal diseases, biofilm is considered acommon risk factor alongside fermentable carbohydrates. Therefore, these two oral diseases can be controlled simultaneously by addressing common risk factors. However, due to differences in pathogenesis, separate control methods are recommended and well integrated in dental practices in the Nordic countries.
In conclusion, the aetiology and pathogenesis are well described for both caries and periodontal diseases, both share some essential risk factors, and the most important part of the control of these diseases are thus the same, adequate oral hygiene and discipline concerning intake of fermentable carbohydrates.