Formodet penicillinallergi – teori og en praktisk tilgang
Tandlæger stod i 2024 for knap 7 % af antibiotikaforbruget i primærsektoren i Danmark (baseret på medicintilskudsdata). Forbruget faldt fra en top i 2014 til 2020, men har de seneste år frem til 2023 igen været stigende.
Formodet penicillinallergi er hyppigt forekommende blandt befolkningen. I størstedelen af tilfældene
skyldes formodningen dog bivirkninger og ikke en allergisk reaktion. Hos en patient med formodet penicillinallergi anvendes i stedet mere bredspektrede antibiotika, hvilket øger risikoen for bivirkninger,
resistensudvikling og er dyrere – både for den enkelte patient og for samfundet. Det er derfor vigtigt
at tage stilling til patientens formodede allergi og ved hjælp af kliniske guidelines forsøge at kategorisere patienterne efter, om mistanken om allergi kan frafaldes eller ej.
Hvis mistanken ikke kan frafaldes, men der samtidig ikke har været anafylaksi eller svær hudreaktion, bør patienten opfordres til at blive henvist til allergologisk udredning. Dette gøres for at sikre en mere rationel og smalspektret brug af antibiotika.
Som tandlæge vil man ofte møde patienter, der angiver, de ikke tåler fx penicillin. Oftest vil det skyldes bivirkninger og ikke regelret allergi. Det kan være svært at vurdere, om allergimistanken er velbegrundet, eller om den måske kan frafaldes, så patienten i sidste tilfælde kan behandles med penicillin og ikke et bredspektret alternativ.
Denne artikel belyser antibiotikaforbruget blandt tandlæger i Danmark, immunologiske reaktioner ved allergi, og hvorfor det er vigtigt at begrænse brugen af bredspektrede antibiotika. Derudover præsenteres en guideline fra Dansk Selskab for Allergologi, der kan være en hjælp i hverdagen til at vurdere patienter med formodet antibiotikaallergi.
Suspected penicillin allergy - Theory and practical approach
Suspected penicillin allergy is commonly occurring in the population. However, in most cases, the suspicion arises from side effects rather than a true allergic reaction. When a penicillin allergy is suspected, broad-spectrum antibiotics are often prescribed as an alternative. This leads to an increased risk of
side effects, the development of resistance, and higher costs – for the individual patient, but also for the society as a whole.
Therefore, it is essential to carefully and critically evaluate the suspected allergy, and following clinical guidelines, categorize patients based on whether the suspicion can be dismissed or not. If the allergy suspicion cannot be ruled out, but there is no history of anaphylaxis or severe skin reactions, patients
should be encouraged to seek referral for an allergological assessment. This approach helps promote a more rational and targeted use of antibiotics.