Oralt planocellulært karcinom
Det planocellulære karcinom udgør omkring 90 % af cancere i hoved-hals-området. Særlige risikofaktorer er alkohol og tobak. Hurtig udredning og diagnostik af slimhindeforandringer er afgørende for behandling og prognose.
Baggrund
Det planocellulære karcinom udgør omkring 90 % af cancere i hoved-hals-området. Særlige risikofaktorer er alkohol og tobak. Det planocellulære karcinom behandles typisk ved kirurgisk excision i kombination med efterfølgende adjuverende stråleterapi.
Patienttilfælde
En 72-årig mand blev henvist fra egen tandlæge til Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, med hævelse og rødme svarende til den marginale gingiva regio +5. Patienten havde ingen gener fra forandringen. Den tentative diagnose var pyogent granulom. Der blev foretaget en excisionsbiopsi af forandringen, som viste planocellulært karcinom. Patienten blev henvist til et pakkeforløb i øre-næse-hals-regi, hvor patienten fik foretaget yderligere kirurgisk excision samt stråleterapi.
Konklusion
Hurtig udredning og diagnostik af slimhindeforandringer er afgørende for behandling og prognose. Ligeledes er det vigtigt, at der udføres histologisk undersøgelse af det exciderede væv, således at malignitet kan be- eller afkræftes.
Klinisk relevans:
Oralt planocellulært karcinom er en malign tilstand i den orale slimhinde. Klinisk identificeres orale cancere ofte ved rød-hvidlige forandringer, ulcerationer, induration, voldformede rande samt hurtig vækst af forandringen. Et stort forbrug af både tobak og alkohol er særligt disponerende for udvikling af oral cancer. I Danmark må tandlæger og specialtandlæger ikke behandle maligne tilstande. Ved mistanke om malignitet bør patienten henvises til et pakkeforløb i øre-, næse-, og halsregi. Hurtig henvisning er afgørende for patientens videre behandling og prognose.
Oral squamous cell carcinoma
Background
Squamous cell carcinomas account for around 90% of cancers in the head and neck area. Particular risk factors are alcohol and tobacco. The squamous cell carcinoma is typically treated by surgical excision in combination with subsequent adjuvant radiation therapy.
Case study
A 72-year-old was referred by his dentist to the Department of Maxillofacial Surgery, University Hospital of Copenhagen, with swelling and redness corresponding to the marginal gingiva in relation to tooth 25. The patient had no discomfort from the lesion. The tentative diagnosis was pyogenic granuloma. An excisional biopsy of the lesion was performed, which showed that the lesion was in fact a squamous cell carcinoma. The patient was referred to an ear, nose and throat oncologic centre for further treatment, where further excision and radiotherapy was performed.
Conclusion
Rapid investigation and diagnostics of oral tumours are crucial for the patient’s treatment and prognosis. It is important that a histological examination of the excised tissue is performed to confirm or exclude malignancy.