Osteonekrose i maksillen hos patient uden historik med antiresorptiv medicin
Medicinsk relateret osteonekrose i kæberne (MRONJ) defineres som eksponeret knogle i mere end otte uger hos patienter i antiresorptiv behandling alene eller i kombination med immunmodulerende eller antiangiogenetisk behandling. Associationen mellem Rituximab, Azacitidin og MRONJ er utilstrækkeligt belyst, hvorfor yderligere studier er nødvendige.
Bagrund
Medicinsk relateret osteonekrose i kæberne (MRONJ) defineres som eksponeret knogle i mere end otte uger hos patienter i antiresorptiv behandling alene eller i kombination med immunmodulerende eller antiangiogenetisk behandling. Lokale og systemiske risikofaktorer øger risikoen for udvikling af MRONJ.
Patienttilfælde
74-årig mand med diffust stor-cellet B-cellelymfom og terapirelateret myelodysplastisk syndrom udviklede osteonekrose (ONJ) i anteriore maksil og hårde gane. Patienten var immunkompromitteret og havde modtaget behandling med det monoklonale antistof Rituximab fire år inden ONJ-diagnose samt var i Azacitidin-behandling på diagnosetidspunktet.
Konklusion
Patienten havde ikke modtaget behandling med antiresorptive medikamenter, som normalt relateres til MRONJ. Associationen mellem Rituximab, Azacitidin og MRONJ er utilstrækkeligt belyst, hvorfor yderligere studier er nødvendige.
Klinisk relevans:
Medicinsk relateret osteonekrose i kæberne (MRONJ) forekommer efter behandling med bisfosfonater (bl.a. Zometa, Aclasta, Alendronat), denosumab (Prolia, Xgeva) og romosozumab (Evenity). Andre præparater i form af tyrosinkinaseinhibitorer og monoklonale antistoffer kan også være involveret. Den antiresorptive medicin gives i høj dosis til forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser, særligt mamma- og prostatacancer samt patienter med myelomatose. Antiresorptiv medicin gives i mellemdosis som tillægsbehandling til patienter, der er opereret for brystkræft. I lav dosis bruges antiresorptiv medicin til forebyggelse af frakturer ved patienter med osteoporose. Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet informationsmateriale om behandling af denne patientgruppe. Osteonekrose kan tillige opstå uden forudgående antiresorptiv behandling (ONJ). Konsekvenserne kan være alvorlige, hvorfor tandlægen skal være særlig opmærksom på patienter i antiresorptiv behandling og/eller betydelig komorbiditet. Forsigtighed tilrådes derudover ved patienter med infektion, rygning, immunosuppression, systemisk steroidbehandling og autoimmune lidelser, dysreguleret diabetes og kemoterapi.
Osteonecrosis of the maxilla in a patient without a history of antiresorptive medication
Background
Medication-related osteonecrosis of the jaw (MRONJ) is defined by exposed bone for more than eight weeks in patients with a history of antiresorptive treatment alone or in combination with immune modulators or antiangiogenic medications. Local and systemic risk factors are known to increase the risk of developing MRONJ.
Case study
A 74-year-old male with diffuse large B-cell lymphoma and treatment-related myelodysplastic syndrome developed osteonecrosis in the anterior maxilla and hard palate. The patient was immunocompromised and had received treatment with the monoclonal antibody Rituximab four years prior to his MRONJ diagnosis and was in treatment with Azacitidine at the time of diagnosis.
Conclusion
The patient had not received treatment with any antiresorptive medications that are normally associated with MRONJ. The association between Rituximab, Azacitidin and MRONJ is not well understood, and consequently further studies are warranted.