Tandplejens rolle i forbindelse med overgreb i hjemmet

I de nordiske lande er det en lovmæssig og etisk pligt for sundhedspersonale, herunder tandplejeteamet, at rapportere mistanke om vold i hjemmet.

Oversigtsartikel Dato: 17.03.2026

Vold i hjemmet (VH) er et relativt udbredt folkesundhedsproblem, der hovedsageligt rammer kvinder og børn. Påvirkning af orodentale forhold omfatter hoved-, hals- og ansigtsskader, uregelmæssige tandlægebesøg og tandlægeskræk, hvilket sætter odontologisk personale i en position, hvor de i kliniske omgivelser vil kunne identificere tegn på vold. Dog betyder usikkerhed, ofte manglende erfaring og bekymringer i relation til tavshedspligt, at tegn på overgreb ikke opdages, eller intervention undlades.

I de nordiske lande er det en lovmæssig og etisk pligt for sundhedspersonale, herunder tandplejeteamet, at rapportere mistanke om VH, og i Sverige er det et krav, at offentligt ansatte tandlæger udfærdiger retsodontologiske skadesrapporter på anmodning fra politiet. 

I denne oversigtsartikel belyses det, hvordan tandplejeteamet kan opdage personer, der er udsat for forskellige former for VH. Der sættes fokus på at erkende traumatiske skadesmønstre samt tandsygdomme og adfærdsmæssige indikatorer, således at VH kan opdages tidligt. Artiklen fremhæver også vigtigheden af grundig journalføring og dokumentation, når mistanke om VH opstår.

Retsodontologer spiller en vigtig rolle i at støtte det odontologiske team gennem ekspertkonsultationer, uddannelse og oplæring. Ved at integrere retsodontologisk opmærksomhed i deres daglige praksis vil tandlæger udvikle deres evner til at opdage, dokumentere og rapportere mistanker om overgreb – og dermed fremme tidlig indgriben og bidrage til at opnå rehabilitering af udsatte individer. 

Klinisk relevans:

•  Voldsskader ses ofte i hoved-, hals- og mundregionen – områder, der regelmæssigt undersøges af odontologisk personale.
•  En retsodontologisk tilgang i tandlægepraksis vil fremme sandsynligheden for, at ikke-accidentielle skader opdages og dokumenteres tidligt.
•  Det odontologiske team bør være opmærksomt på skades mønstre, adfærd og sårbarhedsfaktorer, der associeres med vold og omsorgssvigt.
•  Klare retningslinjer og uddannelse er essentielle for, at odontologisk personale kan udføre deres juridiske og etiske pligt til at indberette mistanke om overgreb. 
•  Samarbejde med retsodontologer kan fremme kvaliteten af skadesdokumentationen og understøtte den juridiske proces. 

The role of the dental team in domestic abuse cases
Domestic violence (DV) is a prevalent public health issue that primarily affects women and children. Its impact on oral health includes head, neck, and facial injuries, irregular dental visits, and dental fear, making dental professionals well-positioned to identify signs of abuse in clinical settings. 

However, uncertainty, lack of training, and concerns about patient confidentiality often lead to missed recognition and inaction. In the Nordic countries, dental professionals have both a legal and ethical duty to report suspected DV, and in Sweden, public-sector dentists are required to provide forensic injury reports upon request from law enforcement.

This overview highlights how individuals affected by various forms of DV can be identified in dental settings, with a focus on recognizing traumatic injury patterns, dental disease, and behavioural indicators for early detection. It also emphasizes the importance of accurate documentation when suspicion arises. Forensic odontologists play a crucial role in supporting dental teams through expert consultation, education, and training. Integrating forensic awareness into routine dental practice strengthens the ability to detect, document, and report suspected abuse – facilitating early intervention and contributing to justice for vulnerable individuals.