Parodontal plastikkirurgi ved gingivaretraktioner på tænder og utilstrækkelig blødtvævsvolumen omkring implantater

Formålet med denne oversigtsartikel er at evaluere den videnskabelige evidens for parodontal plastikkirurgi sammenlignet med restaurerende behandling ved gingivaretraktioner omkring tænder og dentale implantater.

Oversigtsartikel Dato: 10.08.2026

Gingivaretraktioner udgør en hyppig klinisk problemstilling med æstetiske, funktionelle og biologiske konsekvenser. Formålet med denne oversigtsartikel er at evaluere den videnskabelige evidens for parodontal plastikkirurgi sammenlignet med restaurerende behandling ved gingivaretraktioner omkring tænder og dentale implantater.

En systematisk litteratursøgning blev gennemført i PubMed/MEDLINE, Cochrane Library og Scopus for perioden 2000-2025 i overensstemmelse med PRISMA-retningslinjerne. I alt 48 randomiserede kontrollerede studier, 12 netværksmetaanalyser og otte systematiske oversigter opfyldte inklusionskriterierne.

Samlet set konkluderes, at koronalt forskudt lap kombineret med subepitelialt bindevævstransplantat fortsat er guldstandarden for mukogingival kirurgi ved behandling af eksponerede rodoverflader med gennemsnitlige dækningsrater på 85-97 % og komplet roddækning på 50-96 % ved retraktionstype 1. Restaurerende kompositløsninger ved cervikale læsioner udviser svigtrater på 15,8-27,8 % inden for 2-5 år og adresserer ikke den underliggende mukogingivale defekt. Periimplantær blødtvævsplastik med ≥ 2 mm keratiniseret periimplantær mukosal bredde er associeret med reduceret marginalt knogletab og lavere risiko for periimplantitis.

Klinisk beslutningstagning bør baseres på EFP-klassifikationen af retraktionstyper, gingival fænotype og tilstedeværelse af nonkariøse cervikale læsioner.

Klinisk relevans:

Gingivaretraktioner kan behandles kirurgisk med forudsigelige resultater, når patienten oplever æstetisk gene eller funktionel påvirkning. Subepitelialt bindevævstransplantat kombineret med koronalt forskudt lap er guldstandarden til at eliminere et uhensigtsmæssigt forløb af margo gingivae og giver den bedste langsigtede stabilitet. Kompositrestaurering af cervikale defekter kamuflerer blot problemet og har betydelig svigtrate. Denne oversigt giver klinikeren et evidensbaseret beslutningsgrundlag baseret på EFP-klassifikationen for valg mellem parodontal plastikkirurgi og restaurerende behandling ved gingivaretraktioner omkring tænder og implantater.

Periodontal plastic surgery for gingival recessions on teeth and insufficient soft tissue volume around implants

Gingival recessions are a common clinical problem with esthetic, functional, and biological consequences. The aim of this narrative review was to evaluate the scientific evidence for periodontal plastic surgery compared with restorative treatment for the management of gingival recessions around teeth and dental implants. 

A systematic literature search was conducted in PubMed/MEDLINE, the Cochrane Library, and Scopus covering the period 2000–2025 in accordance with the PRISMA guidelines. In total, 48 randomized controlled 
trials, 12 network meta-analyses, and 8 systematic reviews fulfilled the inclusion criteria.

Coronally advanced flap combined with subepithelial connective tissue graft remains the gold standard for mucogingival surgery in the management of exposed root surfaces, with mean root coverage rates of 85–97% and complete root coverage rates of 50–96% in recession type 1. Cervical composite restorations show failure rates of 15.8–27.8% within 2–5 years and do not address the underlying mucogingival defect. Peri-implant soft-tissue augmentation achieving ≥ 2 mm of keratinized peri-implant mucosa is associated with reduced marginal bone loss and a lower risk of peri-implantitis. Clinical decision-making should be guided by the EFP classification of recession types, gingival phenotype, and the presence of non-carious cervical lesions.