ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Leder:

Vores tone er blevet for hård

Vi har alle et ansvar for at sikre, at vores fællesskab er et rart sted at være, og at der er plads til, at meninger brydes, men at vi også kan grine sammen bagefter. Og hvis vi ikke formår det, risikerer vi at tabe fremtiden, skriver TF-formand Susanne Kleist.

Tekst: Susanne Kleist / Foto: Les Kaner

Først og fremmest vil jeg gerne ønske jer alle et rigtig godt nytår. 

Og hvilket nyt år det bliver her i Tandlægeforeningen. Til november kan vi fejre 150-års jubilæum, og dermed kan vi også fejre, at vi er en af de ældste faglige organisationer i landet. 

Det synes jeg, vi kan være stolte af. For det viser, hvilket stærkt kit vores faglige fællesskab er gjort af. 

Når man retter blikket tilbage, er der heller ikke nogen tvivl om, hvad vores fællesskab har betydet for faget. Det var fx Tandlægeforeningen, som var bannerfører for en formaliseret akademisk tandlægeuddannelse, som uden tvivl har været afgørende for fagets udvikling og betydning i samfundet. Ligesom Tandlægeforeningen siden 1873 har kæmpet for at sikre gode arbejdsforhold – både når det kommer til økonomi og arbejdsmiljø. 

I min optik er der ingen tvivl om, at man står stærkere, når man står sammen. Hvad er alternativet? At stå alene og opnå hvad? 

I de her år oplever vi dog nogle særlige udfordringer. Mange går på pension, og yngre generationer af tandlæger har måske sværere ved at se værdien af vores faglige fællesskab, og vi har også svært ved at engagere yngre kræfter i fagpolitik. 

Det er en udfordring, som jeg tager meget alvorligt, for vi skal også have en stærk forening, når den næste generation skal fejre 200-års jubilæum. 

Vi har alle et ansvar for vores fællesskab

Jeg har derfor bl.a. taget initiativ til at holde et fokusgruppemøde med en stor gruppe fagpolitisk aktive yngre tandlæger. Simpelthen for at blive klogere på, hvad de synes, at Tandlægeforeningen gør godt, og hvad vi kan blive bedre til. 

Noget af det, som flere yngre tandlæger har påpeget overfor mig, er tonen i vores fællesskab og i fagpolitik. De oplever en tone, som er så hård og uforsonlig, at de ikke gider engagere sig og debattere. Jeg oplever det også i vores fælles digitale mødested på Facebook, hvor nogle debatter bliver meget ubehagelige, og hvor det ikke længere handler om at lytte, spørge og blive klogere. Det kan være svært at få øje på, at nogen bliver klogere af sådan en debat. 

Vi har alle et ansvar for at sikre, at vores fællesskab er et rart sted at være, og at der er plads til, at meninger brydes, men at vi også kan grine sammen bagefter. Og hvis vi ikke formår det, risikerer vi at tabe fremtiden. For hvem har dog lyst til at engagere sig i et fællesskab, hvor øjnene ikke er på bolden? 

Så mit ønske for 2023 er, at vi alle har fokus på vores fælles tone, at vi er konstruktive og lyttende og går ind i diskussioner med ønsket om at blive klogere. 

Jeg tror, det vil gavne vores fællesskab, gøre det stærkere, og i sidste ende vil det gavne mulighederne for at varetage vores fællesinteresser. Og så kommer vores fremtidige kollegaer også til at fejre Tandlægeforeningens 200-års jubilæum. 

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE