ANNONCE
Annonce
Dansk forskningsnyt:

Amerikanere har lang vej til parodontalbehandling

Over en fjerdedel af landbefolkningen i USA bor mere end 50 km fra nærmeste parodontolog. Sådan lyder en af målingerne fra en amerikansk forskergruppe, som har kortlagt udbredelsen af specialtandlæger i parodontologi i USA. 

Foto: Shutterstock

En amerikansk forskergruppe med deltagelse af den danske seniorforsker Wenche Borgnakke (University of Michigan, Ann Arbor) har kortlagt udbredelsen af specialtandlæger i parodontologi i USA.

Der er godt 5.000 specialister; men de er ikke jævnt fordelt i det store land.

Langt de fleste klumper sig sammen i byerne langs østkysten og vestkysten samt i Midtvesten, mens kun 0,8 % har slået sig ned i deciderede landområder.

I byerne har 95 % af patienterne under 16 km til nærmeste parodontolog, mens dette kun er tilfældet for 24 % af landbefolkningen.

Over en fjerdedel af landbefolkningen bor mere end 50 km fra nærmeste parodontolog, herunder næsten 10 % med mindst 80 km til en sådan specialist.

Forskerne påpeger, at lang transporttid for en del patienter kan udgøre en barriere, der afholder dem fra at søge specialistbehandling, hvis deres parodontale sygdom ikke responderer på konventionel behandling hos deres lokale tandlæge, hvis en sådan kan findes.

Der er nemlig kun 0,36 tandlæge pr. 1.000 landboere, fordi kun 11 % af tandlægerne praktiserer i landområder, hvor 20 % (over 60 millioner) af befolkningen bor.

I mange landområder i næsten alle stater er der kun én parodontolog pr. 15.000 voksne i alderen 30-79 år med alvorlig parodontitis.

Problemet accentueres af, at landbefolkningen har større risiko for parodontitis, idet der er flere fattige, dårligt uddannede, diabetikere, rygere og etniske minoritetsgrupper i landområderne.

Dertil kommer, at landbefolkningen ofte ikke har nogen forsikring, der dækker tandbehandling.

 

Eke P, Lu H, Zhang X, Thornton-Evans G, Borgnakke WS, Holt JB, Croft JB. Geospatial distribution of periodontists and US adults with severe periodontitis. J Am Dent Assoc 2019;150:103-10.

Kommentarer
ANNONCE