Treatment options at reduced salivary secretion and xerostomia
Ideally, the management of xerostomia and salivary gland hypofunction should include a diagnosis of the underlying cause. However, in some cases it is not possible to identify the causing factor due to e.g. the interrelation of systemic diseases, that may affect salivary gland function and the intake of potentially xerogenic medication or polypharmacy, and often it is limited what can be done to alter the underlying cause. Still, in most cases the symptoms and potential oral sequelae of salivary gland dysfunction can be alleviated to a certain degree. Management strategies and symptomatic treatment focuses on the following subject areas: ensuring that the patient is informed of salivary gland dysfunction, increasing existing major salivary gland output by stimulation, replacing lost secretions by adequate use of oral lubricants/saliva substitutes as well as prevention and control of dental caries and oral infections, oral candidiasis in particular. In patients who suffer from medication-induced xerostomia and salivary gland hypofunction, effective symptomatic treatment may be of importance to maintain compliance with their medication regime.
For at kunne iværksætte adækvat lindring og behandling af nedsat spytsekretion og xerostomi bør det tilstræbes, at den tilgrundliggende årsag i videst muligt omfang er forsøgt diagnosticeret. I en del tilfælde er det dog ikke muligt at udrede, hvilke specifikke faktorer der har forårsaget dysfunktion af spytkirtlerne pga. samtidig tilstedeværelse af systemiske sygdomme, der kan afficere spytkirtelfunktionen, og pga. indtagelse af lægemidler/ polyfarmaci, der potentielt kan inducere xerostomi og nedsat spytsekretion. Ofte vil der være begrænsede muligheder for at ændre årsagen til spytkirteldysfunktion. Ikke desto mindre kan mundtørhedsgener og øvrige orale konsekvenser af nedsat spytsekretion i nogen grad lindres og kontrolleres med forbedring af patienternes livskvalitet til følge. Behandlingsmuligheder og symptomatisk lindring er målrettet følgende: at sikre grundig information af patienten om spytkirteldysfunktion og helbredsmæssige risici heraf, at øge tilbageværende spytsekretion ved stimulation, at tilføre mundhulen fugt ved adækvat brug af fugtende spyterstatningsmidler samt forebyggelse og kontrol af caries og orale infektioner, særlig oral candidose. Hvis det drejer sig om lægemiddelinduceret xerostomi og nedsat spytsekretion, kan en effektiv, lindrende behandlingsstrategi være af stor betydning for at sikre overholdelse af lægemiddelindtagelsen.
