ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE
Internationalt forskningsnyt:

Forbedret livskvalitet efter ortodontisk kirurgisk behandling

Ortodontisk kirurgi kan forbedre patienternes livskvalitet, og de gavnlige effekter overstiger de risici og ulemper, der kan forekomme i forbindelse med behandlingen. Det konkluderer brasilianske forskere på baggrund af en ny undersøgelse.

Brasilianske forskere har undersøgt, hvordan ortodontisk kirurgisk behandling på længere sigt påvirker livskvaliteten for de patienter, der vælger en sådan behandling.

Undersøgelsen omfatter 100 konsekutive yngre (18-47 år), voksne patienter, som i 2018 fik udført ortodontisk kirurgiske indgreb i én (24 %) eller begge (76 %) kæber. Patienternes livskvalitet blev inden og seks måneder efter operationen vurderet ved hjælp af to forskellige velvaliderede spørgeskemaer: Oral Health Impact Profile i kort version (OHIP-14) og Orthognathic Quality of Life Questionnaire (OQLQ). Desuden blev det postoperative forløb bedømt ved hjælp af en VAS-skala én og fire uger efter operationen.

Patienternes livskvalitet blev signifikant forbedret på begge skalaer p < 0,001. Der var signifikante forskelle i alle undergrupper i de to spørgeskemaer; men forbedringerne var mest markante inden for det æstetiske og psykosociale og påvirkedes i mindre grad på det funktionelle område.

Der var signifikant flere postoperative gener en uge efter operationen hos patienter, der var opereret i to kæber (P = 0,037). Forskellene var dog relativt små, og efter fire uger var generne minimale og sammenlignelige i de to grupper uden statistisk signifikant forskel.

Forfatterne konkluderer, at ortodontisk kirurgi kan forbedre patienternes livskvalitet, og at de gavnlige effekter på langt sigt overstiger de risici og ulemper, der kan forekomme i forbindelse med behandlingen. Endvidere skal man ikke fravælge en dobbeltprocedure på baggrund af postoperativ morbiditet, da denne hurtigt udlignes mellem enkelt- og dobbeltprocedurer.

Kommentar

 
Overtandlæge Janne Ingerslev, Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

– Der er tale om et simpelt opsat, velgennemført, prospektivt studie, der overordnet bekræfter tidligere forskningsresultater inden for samme emne. Forfatterne nævner, at livskvaliteten stiger som et kontinuum postoperativt, og der kan argumenteres imod at opgøre resultaterne allerede efter seks måneder, hvor den ortodontiske efterbehandling i mange tilfælde ikke er afsluttet. Man kan derfor diskutere, om der er tale om et longitudinelt studie. En opgørelse efter to år havde været mere korrekt, men havde nok ikke ændret på hovedkonklusionerne i dette studie.

Undersøgelsen omfatter 75 % klasse III-patienter og 25 % klasse II-patienter. En typisk dansk konsekutiv behandlingskohorte ville formentlig have omfattet 75 % klasse II-patienter og 25 % klasse III-patienter. Klasse III-patienter har oftest ingen væsentlige funktionelle gener, hvorimod den psykosociale og kosmetiske effekt er umiddelbar og ofte større end på en klasse II-population. Dette kunne være den væsentligste forskel på et brasiliansk og et dansk resultat af en sådan undersøgelse. Der er dog ingen tvivl om, at det psykosociale aspekt også har en stor betydning for danske patienter.

Forfatterne slår til lyd for standardiseret anvendelse af patient-reported outcome measures (PROM-data) som supplement til kliniske evalueringer. Dette kan man kun bifalde implementeret i kommende nationale databaser for ortodontisk kirurgisk behandling.

Vigtigheden af grundige visitationer med gensidig forventningsafstemning forud for disse behandlinger kan også kun understreges, hvis man vil opnå god patienttilfredshed og livskvalitet.

Kilder: Cabral RC, Canellas JV, Tiwana PS et al. Impact of orthognathic surgery on quality of life and comparison of patients’ postoperative experience after single- and double-jaw surgery: a longitudinal study. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2021;132:633-40.

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE