ANNONCE
Annonce
Internationalt forskningsnyt:

Hvorfor får socialt udsatte ikke den nødvendige tandbehandling

Tandlægeskræk, dårlige erfaringer og økonomi er bare nogle af de ting, som holder udsatte grupper væk fra tandlægen. Bliv klogere på hvilke andre barrierer, der spiller ind.  

Foto: HENRIK SCHÜTT/POLFOTO

Socialt udsatte befolkningsgrupper kan defineres som grupper, der har forøget risiko for dårlig fysisk, psykisk eller social sundhedstilstand på grund af deres socialstatus. Begrebet omfatter bl.a. fattige, hjemløse, handicappede, visse etniske minoriteter og folk, som er bosiddende i udkantsområder. Disse grupper har generelt dårligere tandsundhed end den øvrige befolkning, men får ofte ikke den tandbehandling, de har brug for.

Britiske forskere har forsøgt at udrede, hvilke forhold der afholder udsatte grupper fra undersøgelse og behandling hos tandlægen. Det sker på baggrund af en gennemgang af 308 tidligere publicerede forskningsrapporter fra mere end 20 lande på seks kontinenter.

Forfatterne opregner en række individuelle barrierer, fx tandlægeskræk, sprogproblemer, manglende viden om tandpleje, dårlige erfaringer fra tidligere tandlægebesøg, samt at patienterne ikke har råd til at gå til tandlægen, og at transporten til klinikken er dyr eller langvarig.

Der kan også påpeges organisatoriske eller sundhedspolitiske årsager til den manglende behandling, fx overgangsproblemer mellem børne- og voksentandpleje og mellem voksen- og omsorgstandpleje, manglende offentlige tilskudsordninger for udsatte, manglende oplysning målrettet til udsatte og mangelfuld uddannelse af tandplejepersonalet i udsattes problemer.

Kommentar

Lektor emerita, ph.d. Lisa Bøge Christensen
Odontologisk Institut, Københavns Universitet

– Artiklen skitserer nogle væsentlige barrierer for brug af tandplejesystemet, og der gøres detaljeret rede for barriererne, som ifølge artiklen befinder sig på et individuelt såvel som på et organisatorisk og politisk niveau.

Resultaterne er langt overvejende baseret på referencer fra USA, som jo har et sundhedssystem, der afviger betydeligt fra det danske. Alligevel er der tale om barrierer, som vi i nogen grad kender fra undersøgelser i Skandinavien og Europa.

De ordninger, som socialt udsatte grupper i Danmark har mulighed for at benytte sig af, har ikke just haft succes.

I Danmark er der de senere år høstet mange erfaringer i retning af, hvordan man kan overvinde nogle af disse barrierer. Erfaringerne er indhentet gennem forskellige projekter, drevet af både private ildsjæle og kommunale kræfter, og har vist, at det godt kan lade sig gøre at få socialt udsatte ind i et behandlingsforløb, og at der i øvrigt er et dybfølt ønske herom i målgruppen.

De mange gode kræfter har faktisk vist, hvad der virker, og hvad der skal til. Det handler jo om mennesker, der har store tandproblemer med smerter og ringe funktion. Men det kræver økonomiske midler.

Man kunne håbe, at politikerne vil prioritere de mennesker, der virkelig har et markant behandlingsbehov, men ikke selv har de økonomiske muligheder for at opfylde dette.
 

El-Yousfi S, Jones K, White S et al. A rapid review of barriers to oral healthcare for vulnerable people. Br Dent J 2019;227:143-51.

Kommentarer
ANNONCE