Hold boret fra de initiale carieslæsioner

På globalt plan er der uenighed blandt tandlæger om, hvornår et approksimalt cariesangreb skal behandles operativt. Det fremgår af en ny systematisk oversigt, at halvdelen af de adspurgte tandlæger ville sætte gang i boremaskinen, hvis der på røntgenoptagelser var tegn på caries alene i emaljen. En ny undersøgelse fra Københavns Universitet og Tandplejen, Høje-Taastrup Kommune, tyder imidlertid på, at denne tilgang er uhensigtsmæssig.

Forskerne undersøgte 34 approksimale læsioner i primære molarer på børn og 48 tilsvarende læsioner i permanente molarer eller præmolarer på voksne. I alle tilfælde havde den behandlende tandlæge besluttet, at der var indikation for operativ cariesterapi. Radiologisk blev læsionerne bedømt som initiale (radiolucens i yderste tredjedel af dentinen), moderate (radiolucens i yderste to tredjedele af dentinen) eller dybe (radiolucens i inderste tredjedel af dentinen). Under oplukningen af læsionerne blev der taget mikrobiologiske prøver fra dentinen lige inden for emalje-dentin-grænsen.

Der kunne påvises bakterier i dentinen ved 10 % af de initiale, ved 78 % af de moderate og ved 100 % af de dybe læsioner. Forfatterne konkluderer, at der var en signifikant sammenhæng mellem den radiologiske læsionsdybde og tilstedeværelse af bakterier i dentinen. Bakterier var sjældent til stede i dentinen ved initiale carieslæsioner. Forfatterne anbefaler derfor, at initiale læsioner behandles non-invasivt, mens operativ cariesterapi er forventet, hvis der klinisk kan konstateres en kavitet, eller hvis der på røntgenbilledet ses forandringer i den midterste og inderste tredjedel i dentinen.