Ubehandlet marginal parodontitis observeret igennem 40 år
Det er ikke hver dag, man ser kliniske undersøgelser med en observationstid på 40 år. Men i 1970 undersøgte Harald Løe og medarbejdere en gruppe mandlige plantagearbejdere på Sri Lanka, som aldrig havde fået hverken odontologisk behandling eller instruktion i mundhygiejne. Personerne blev genundersøgt flere gange i de følgende år, senest i 2010.
Naturligt nok var de fleste af de oprindelige undersøgere enten døde eller pensionerede i 2010; men Åge Ånerud (født 1928) var stadig aktiv og deltog i undersøgelsen sammen med et internationalt forskerhold.
Tidens tand havde også gjort et indhug i undersøgelsespopulationen, som i 2010 var svundet ind fra 480 til 75 personer i alderen 55-70 år med en gennemsnitsalder på 61 år. Personerne havde i gennemsnit mistet 13 tænder, og 12 af dem var helt tandløse. Tandtabet skyldtes næsten udelukkende parodontitis, da personerne stort set var cariesfrie og indtog en kost, der ikke var cariogen.
Blandt de vigtigste fund i 2010 var, at personer, der havde beskedent fæstetab (< 1,81 mm) i 30-års-alderen, havde gode chancer for at bevare et tandsæt på mindst 20 tænder 40 år senere, og at rygning og calculus var associeret med progression af parodontal sygdom.
Ved projektets afslutning i 2012 fik plantagearbejderne deres livs første tandrensning.
Kommentar
Palle Holmstrup, professor, dr.odont.
Odontologisk Institut, Københavns Universitet
Hvad har Sri Lanka-undersøgelserne betydet for vores indsigt i parodontale sygdommes naturhistorie?
– Undersøgelserne har i enestående grad bidraget til opfattelsen af marginal parodontitis som en sygdom i tændernes støttevæv med betydelig, endog meget betydelig, individuel variation i tilbøjeligheden til at udvikle fæstetab og efterstående tandtab. Som altid kan der rejses tvivl om resultaternes generaliserbarhed (speciel population med særlig livsstil undersøgt under felt-forhold mv.), men det væsentlige er uden tvivl også gældende for andre populationer, herunder vestlige befolkninger. De personer, der i ung alder udvikler fæstetab, kræver således særlig bevågenhed fra det orale helseteam.
Er det etisk set acceptabelt løbende at konstatere sygdom hos en befolkning uden at tage initiativ til, at personerne kommer under behandling?
– De undersøgte teplantagearbejdere havde ikke adgang til instruktion i mundhygiejne eller til tandbehandling, og der var ikke lokal tradition for en indsats på dette område. Når fagfolk kommer ud i en sådan population og konstaterer behov for behandling, er det ikke uden etiske problemer at fortsætte observation uden behandling, og i vore dage ville det næppe være acceptabelt at konstatere sygdom uden at tilbyde behandling.
Ramseier CA, Anerud A, Dulac M et al. Natural history of periodontitis: Disease progression and tooth loss over 40 years. J Clin Periodontol 2017;44:1182-91.
