Se marginal parodontitis i et bredere perspektiv

I løbet af de seneste fem årtier er der sket en markant forbedring af mundhygiejnen i den vestlige verden. Alle har adgang til et stort udbud af midler til renhold af tænder og approksimalrum, og tandlæger og tandplejere har gjort en stor indsats for at motivere og instruere patienterne i at bruge disse hjælpemidler.

Alligevel er der ikke sket nogen væsentlig reduktion i forekomsten af marginal parodontitis. Hvad har vi overset?

Måske har vi fokuseret for meget på bakteriel biofilm som den eneste årsag til sygdommen. De mest brugte lærebøger definerer marginal parodontitis som en infektion, og vores behandlinger har entydigt været rettet imod at bekæmpe biofilm med mekaniske, kemiske eller antibiotiske midler.

Det hænger bl.a. sammen med, at vores hjerne er indstillet på monokausal tænkning; men der er gode grunde til at anlægge et bredere og mere nuanceret syn, fx ved at antage den såkaldte ”pie model”, som går ud fra, at biologisk interaktion mellem flere faktorer er nødvendig for at udløse sygdom. Desuden kan flere biologiske mekanismer resultere i det samme syndrom (marginal parodontitis).

Det er således oplagt at inddrage rygning og diabetes som årsager til marginal parodontitis.

Vi ved eksempelvis, at rygestop forbedrer den parodontale status. Da rygning stadig er meget udbredt, og diabetes er en sygdom i alarmerende fremmarch, vil det være fornuftigt fremover at satse på både plakkontrol, tobakskontrol og diabeteskontrol i behandlingen af marginal parodontitis.

Præsenteret ved Europerio9, juni 2018 af Rodrigo Lopez (Aarhus)