Dårlig resttandsubstans giver dårlige rodfyldninger
Ny undersøgelse viser, at mængden af tilbageværende kronesubtans har betydning, om en kronebehandling bliver vellykket.
En ny prospektiv undersøgelse fra England tyder på, at mængden af tilbageværende kronesubstans har betydning for, om en rodbehandling bliver vellykket.
Undersøgelsen omfattede 132 molarer og præmolarer, som havde behov for revision af tidligere rodfyldninger.
Rødderne blev udrenset, skyllet, rodfyldt og forseglet af tandlæger under endodontisk videreuddannelsesforløb. Et år efter afsluttet behandling blev tænderne revurderet klinisk og radiologisk (periapikale optagelser og CBCT).
Fejlprocenten var helt oppe på 30, hvis tænderne havde mindre end 30 % tilbageværende kronesubstans
85 % af tænderne udviste tilfredsstillende heling efter et år; men det var karakteristisk, at fejlprocenten var helt oppe på 30, hvis tænderne havde mindre end 30 % tilbageværende kronesubstans.
Der var også tendens til, at succesraten var højere, hvis der var fire vægge tilbage, end hvis der kun var to eller tre vægge. Derimod var det ikke afgørende for succesraten, om rodmålet var ramt helt præcist, idet frekvensen af over- eller underfyldte kanaler var nogenlunde lige stor blandt de vellykkede og de mislykkede rodfyldninger.
Forfatterne opfordrer til, at man inddrager vurdering af resttandsubstansens omfang, når man bedømmer prognosen for rodbehandling af en tand.
Kommentar fra Lars Bjørndal
Lars Bjørndal, Lektor, dr.odont., ph.d,
Odontologisk Institut, Københavns Universitet
Hvorfor er prognosen for rodbehandling dårligere, hvis der mangler kronesubstans?
- Set ovenfra og ridende på en bølge er det er vigtigt at fastholde, at prognosen for en rodbehandling er styret af muligheden for at kontrollere en infektion. Jo mindre tand der er tilbage, jo vanskeligere kan det være at indfri håbet om, at restaureringen kan vedblive med at være tæt.
Stemmer det overens med tidligere fund, at rodfyldningens længde ikke har betydning for succesraten?
- Et problem ved den aktuelle artikel er, at man ikke før studiestart besluttede sig for, om der er tilstrækkeligt med patienter i studiet. Jo flere forhold (eksempelvis tilbageværende tandsubstans, kvalitet af restaureringer, kvalitet af rodfyldninger) man vil se på, jo flere personer skal der være med, og derfor bliver resultaterne ofte lidt vanskelige at overføre til klinikken.
Jo færre patienter der indgår i undersøgelsen, jo større chance er der for, at resultatet ikke er korrekt, og dette studie ligger i farezonen omkring for få patienter, når de fortolker på rodfyldningskvalitetens betydning for resultatet. Endelig skal man huske, at data repræsenterer et års kontrol, og det er måske også lidt tidligt at sige noget på den baggrund.
Er der tænder, som har så dårlig prognose, at man på forhånd skal opgive rodbehandling?
– I den aktuelle artikel finder man, at mindre tandsubstans synes at give en dårligere prognose, men man har ikke patienter nok til at understøtte, at det således ikke skyldes dårligere restaureringer eller dårligere rodfyldninger. Derfor er det fortsat meget vigtigt at opretholde en høj teknisk standard af en rodfyldning samt at udføre den i et aseptisk miljø med anvendelse af kofferdam.
Der er en god gammel regel, der siger, at hvis ikke du kan få kofferdamklamme til at sidde på tanden, så skal du overveje, om tanden er værd at bevare! Og husk, i dag kan man godt få klammer til at sidde på meget lidt tandsubstans.
Al-Nuaimi N, Patel S, Austin RS et al. A prospective study assessing the effect of coronal tooth structure loss on the outcome of root canal treatment. Int Endodont J 2017;50:1143-57.
