D-vitamin forebygger emaljedefekter hos børn

Udviklingsbetingede Emaljedefekter er et lidt overset tandsundhedsproblem; men de forekommer hos 6-38 % af befolkningerne i Vesteuropa og kan give anledning til smerter, kosmetiske problemer, nedbrydning af tandemaljen og i værste fald tab af tænder.

En ny dansk undersøgelse med deltagelse af bl.a. professor Dorte Haubek, Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet, tyder imidlertid på, at forekomsten af emaljedefekter hos børn kan reduceres væsentligt ved at give de vordende mødre høje doser D-vitamin i den sidste del af svangerskabet.

I en randomiseret klinisk undersøgelse er en kohorte på 623 gravide kvinder blevet fulgt i seks år efter svangerskabet. Halvdelen af kvinderne fik de sidste 16 uger af graviditeten et dagligt kosttilskud på 2.800 IE D-vitamin, mens de øvrige fik den anbefalede dosis på 400 IE. Seks år senere kunne man foretage en odontologisk undersøgelse af 244 børn, hvis mødre havde fået høj dosis D-vitamin, og 252 børn, hvis mødre havde fået standarddosis.

Resultaterne viste, at 29,4 % af børnene havde emaljedefekter i de primære og/eller permanente tænder i gruppen, hvor mødrene fik standarddosis af D-vitamin, mens kun 18,0 % af børnene i gruppen, hvor mødrene under graviditeten fik en høj dosis af D-vitamin, havde tilsvarende defekter. Derimod var der ingen forskel på cariesforekomsten i de to grupper.

Forfatterne påpeger, at der ikke er rapporteret bivirkninger i forbindelse med mødrenes indtag af den syvdobbelte dosis D-vitamin, og foreslår som følge af resultaterne, at prænatalt indtag af høje doser D-vitamin kan reducere forekomsten af emaljedefekter til gavn for tandsundheden.