Plejehjemsbeboeres tandsundhed kan forbedres
Professionel tandbørstning hver 14. dag kan hjælpe med at bevare tænder og forebygge rodcaries hos plejehjemsbeboere, vurderer ny tysk undersøgelse.
Efterhånden har de fleste danskere et nogenlunde sundt og funktionsdygtigt tandsæt det meste af livet. Men når man når den sidste station, plejehjemmet, begynder det at knibe voldsomt. Beboerne er ikke længere selv i stand til at opretholde en tilstrækkelig mundhygiejne, og personalet har ikke tid og kompetence til at gøre det for dem. Men ifølge en ny tysk undersøgelse skal der ikke ret meget til for at forbedre situationen.
I en randomiseret kontrolleret klinisk undersøgelse indgik 50 plejehjemsbeboere, som havde mindst fire egne tænder (gennemsnit 17). Beboernes gennemsnitsalder var 83 år, 70 % af dem var demente, og 81 % var selv ansvarlige for at renholde deres tænder.
Beboerne blev inddelt i en testgruppe og en kontrolgruppe, og begge grupper fik inden forsøgets start foretaget en professionel tandrensning og børstede i de følgende tre måneder tænderne så godt, de kunne. Testgruppen fik desuden hver 14. dag børstet tænderne af en klinikassistent, som børstede eventuelle proteser i højst tre minutter, børstede de naturlige tænder i højst tre minutter samt rengjorde approksimalt med interdentalbørster i højst to minutter.
Efter tre måneder kunne man konstatere, at mundhygiejnen stadig var relativt dårlig i begge grupper; men der var dog signifikant bedre oral hygiejneindeks (OHI, P = 0,017) og mindre calculus (P < 0,001) i testgruppen. Desuden var der i kontrolgruppen flere nye tilfælde af rodcaries og flere mistede tænder, mens dette ikke var tilfældet i testgruppen.
Forfatterne anbefaler professionel tandbørstning hver 14. dag som et middel til at bevare tænder og forebygge rodcaries hos plejehjemsbeboere.
Kommentar
Adjungeret lektor Børge Hede
Odontologisk Institut, Københavns Universitet
– Der konstateres statistisk signifikante, men relativt beskedne forbedringer i plakforekomst og graden af gingivitis. Om forbedringen så er stor nok til at forebygge de gener, svage ældre oplever fra tænder og mund tæt på livets afslutning, savnes der svar på.
I Danmark ville konceptet medføre omkostninger til ca. en million årlige tandbørstninger, så det skal have en mere omfattende effekt, hvis det skal retfærdiggøres i en økonomisk betrængt ældresektor.
Projektets setup og statistiske analyse viser mangler, så det ikke kan udelukkes, at der er tale om en Hawthorne-effekt. Stort set alle mundplejeprojekter på plejehjem viser et tilbagefald til baseline, når en indsats slutter, så måske er der slet ingen effekt ud over den, interessen skaber.
Man kan tillige spørge, om det er hensigtsmæssigt at udskille mundpleje fra den øvrige sygepleje, og om det ikke på sigt kan få den modsatte virkning – nemlig at plejepersonalet helt negligerer mundplejen, fordi andre formodes at have taget over.
I Danmark betoner Sundhedsstyrelsen samarbejdet mellem plejepersonale og tandplejen. Dette aspekt synes helt fraværende i det foreliggende projekt, og det kan vel ikke undre, at man ser en beskeden forbedring, hvis der børstes tænder en gang hver 14. dag hos borgere med en dårlig mundhygiejne.
Barbe AG, Kottmann HE, Derman SHM, Noack MJ. Efficacy of regular professional brushing by a dental nurse for 3 months in nursing home residents – A randomized, controlled clinical trial. Int J Dent Hygiene 2019;doi: 10.1111/idh.12389 [Epub ahead of print]
