Forringet livskvalitet ved parodontal sygdom
Ubehandlet parodontitis har måske en større negativ effekt på patienternes livskvalitet, end man hidtil har troet, konkluderer en ny international oversigtsartikel.
Ubehandlet parodontitis påvirker patienternes livskvalitet i negativ retning. Det er en af konklusionerne i en oversigtsartikel, som forskere fra Italien, Kroatien og England har publiceret.
Den forringede livskvalitet ses både hos yngre og ældre patienter med parodontitis og – i mindre grad – hos patienter med gingivitis.
De symptomer på parodontitis, der især påvirker livskvaliteten, er hævelse, ømhed, retraktioner, tandvandring og dårlig ånde. Endelig kan tandtab som følge af parodontitis påvirke udseendet og tyggeevnen og dermed også livskvaliteten.
Heldigvis kan situationen forbedres gennem parodontalbehandling. Der ses forbedret livskvalitet op til et år efter non-kirurgisk behandling, uanset om behandlingen udføres med laser eller mere traditionelle instrumenter, og uanset om den foregår i en eller flere seancer.
Derimod er der ingen væsentlig forbedring at spore efter kirurgisk parodontalbehandling, hvilket forfatterne forklarer med, at den forudgående nonkirurgiske behandling allerede har forbedret livskvaliteten så meget, at en ekstra operation ikke gør nogen yderligere forskel.
Til slut anbefaler forfatterne, at man ikke blot anvender en pochemåler til vurdering af patientens tilstand før og efter parodontalbehandling, men også inddrager livskvaliteten i det samlede billede.
Kommentar
Lektor, DR.ODONT.
Esben Boeskov Øzhayat
Odontologisk Institut, Københavns Universitet
– Forfatternes hensigt med artiklen virker til at være øget fokus på oral livskvalitet, så det kan blive en integreret del af odontologisk praksis. Artiklen er således et narrativt review, der ikke systematisk gennemgår litteraturen, men i stedet henviser til andre systematiske reviews.
Heldigvis giver det god mening at integrere oral livskvalitet i praksis, og konklusionerne er fornuftige nok, om end påvirkningen af parodontitis nok overestimeres en anelse.
Forfatterne er således tilbageholdende med at fortælle, at mange af studierne ikke finder en voldsom påvirkning, ligesom ingen af studierne (som forfatterne også nævner) vurderer den kliniske relevans.
Til måling af oral livskvalitet bruges spørgeskemaer, der forholdsvis specifikt anviser, hvor meget en oral tilstand/behandling påvirker livskvaliteten. Oral livskvalitet er dog, som forfatterne rigtigt skriver, meget individuel og påvirkes af mange personlige faktorer, der nærmest er umulige at måle, og fordi skemaerne er oralt specifikke, ved man reelt ikke, hvordan parodontitis påvirker livskvaliteten i forhold til fx andre sygdomme.
Det bedste råd til klinikeren er således i stedet at tale med sin patient.
Graziani F, Music L, Bozic D et al. Is periodontitis and its treatment capable of changing the quality of life of a patient? Br Dent J 2019;227:621-5.
