Ny viden:

E-cigaretter øger risikoen for parodontal sygdom

Kroniske e-cigaretbrugere har signifikant højere risiko for at udvikle parodontale sygdomme. Det faststlår stor amerikansk befolkningsundersøgelse.

E-cigaretter
Foto: Shutterstock

Der er efterhånden mange rapporter, som påpeger, at brug af e-­cigaretter ikke er ufarlig. Nu viser en stor amerikansk befolkningsundersøgelse, at e­cigaretter øger risikoen for udvikling af parodontale sygdomme.

I undersøgelsen indgår data vedrørende 18.259 personer, som ved undersøgelsens start angav, at de ikke tidligere havde haft parodontal sygdom. 329 af dem var kroniske e-­cigaretbrugere, mens 8.298 havde brugt e-­cigaretter i kortere perioder, og 9.632 aldrig havde brugt e­cigaretter.

Ved sidste undersøgelse to til tre år senere var der 11,3 % af personerne, der angav at have udviklet gingivitis eller parodontitis, og risikoen var signifikant højere for kroniske e-­cigaretbrugere (odds ratio 1,76).

Undersøgelsen viste i øvrigt også, at risikoen for udvikling af parodontal sygdom var yderligere forhøjet for personer, der kombinerede e-­cigaretter med brug af marihuana eller andre ulovlige stoffer (odds ratio 1,95­2,38).

Atuegwu NC, Perez MF, Oncken C et al. Association between regular electronic nicotine product use and self-reported periodontal disease status: Population assessment of tobacco and health survey. Int J Environ Res Public Health 2019;16. pii:1263.