Rodkanal-blues fører til ny teori om depression
Er der en sammenhæng mellem rodbehandling og depression? Det mener den britiske neuroimmunolog Edward Bullmore, der har forsket i sammenhængen mellem inflammation og psykiske lidelser.
En del patienter har igennem tiden oplevet varierende grader af utilpashed efter en rodbehandling; men den britiske neuroimmunolog Edward Bullmore følte sig decideret deprimeret, og denne root canal blues blev for den estimerede Cambridge-professor starten på en tankerække, der foreløbig har ført til udgivelse af en provokerende og tankevækkende bog, The Inflamed Mind.
Bullmore hæfter sig ved, at blodhjernebarrieren ikke er så uigennemtrængelig som tidligere antaget, og han argumenterer for, at cytokiner, som frigives ved inflammatoriske tilstande i parodontier, led eller andre lokalisationer, via blodbanen kan føres til hjernen og dér fremkalde en inflammation, som kan give anledning til psykiske lidelser som fx depression.
Hvis teorien kan underbygges med eksperimentelle data, åbner der sig helt nye muligheder for behandling af depression. Samtidig gøres der også op med den skarpe adskillelse mellem krop og sjæl, som vi i århundreder har bekendt os til.
Endodontisk behandling kan føre til meget…
Bullmore E. The inflamed mind: A radical new approach to depression. London: Short Books Ltd, 2018. Zittlau J. Postdentale Depression. Psychologie Heute 2019;46 (11):88-9.