Direkte overkapning: MTA giver bedre resultater end kalciumhydroxid
CA(OH)2 (også kaldet kalciumhydroxid) har i mange år været det foretrukne materiale til afdækning af eksponeret pulpavæv ved direkte pulpaoverkapning. Tidligere har man også undersøgt effekten af bondingmaterialer anvendt direkte som overkapningsmateriale. I de senere år er der fremkommet en række alternative produkter, primært mineral-trioxid-aggregat (MTA) og calcium-silicat-cementer.
Der er for nylig offentliggjort to systematiske oversigter og meta-analyser om materialevalg ved direkte overkapning. Den ene oversigt er forfattet af en rumænsk forskergruppe, omfatter 27 tidligere publicerede studier og fokuserer på histologisk påvisning af dentinbro som succeskriterium, mens den anden er foretaget i Portugal, omfatter 46 studier og også inddrager klinisk succesrate og fravær af inflammation i analysen. Der er 14 studier, som indgår i begge oversigter.
Trods forskelle i søge- og udvælgelseskriterier når de to forskergrupper frem til enslydende resultater. Begge finder, at der er signifikant højere forekomst af hårdtvævsdannelse ved brug af MTA end ved brug af Ca(OH)2, og den portugisiske undersøgelse finder desuden mindre inflammation og højere succesrate ved brug af MTA (P < 0,001). De to undersøgelser er også enige om, at resultaterne ved brug af bondingmaterialer er signifikant dårligere end ved brug af Ca(OH)2 (P < 0,001).
Kommentar
LISE-LOTTE KIRKEVANG, lektor, dr. odont.,ph.d
Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet
Kan undersøgelsernes resultater direkte overføres til den kliniske situation, hvor man konstaterer pul paeksponering?
– Ja, det kan de, hvis forholdene i øvrigt er sammenlignelige. En pulpaeksponering er dog ikke en ”standard” situation, og omstændighederne i forbindelse med eksponeringen og den efterfølgende behandling har stadigvæk betydning for resultatet.
Er MTA det nye standardpræparat, eller skal vi holde fast i Ca(OH)2 lidt endnu?
– MTA bør være det foretrukne materiale. De nye calcium-silikat-cementer viser gode resultater, men man har endnu ikke mange langtidsobservationer.
Er der forhold ved MTA, som gør stoffet mindre velegnet til klinisk brug?
– Håndtering af MTA kan være en udfordring, der kræver nogen øvelse, og endvidere har MTA en lang afbindingstid. MTA kan give misfarvninger og kan derfor være mere problematisk i æstetiske områder. Der arbejdes intenst på at forbedre den kliniske håndterbarhed af MTA, og der ses i dag produkter på markedet, som er væsentlig lettere at anvende. Man har dog endnu ikke undersøgelser, der viser langtidseffekten ved brug af disse. En anden overvejelse kan være den økonomiske, da MTA er et dyrt produkt sammenlignet med Ca(OH2.
Didilescu AC, Cristache CM et al. The effect of dental pulp-capping materials on hard-tissue barrier formation. J Am Dent Assoc 2018;149:903-17.
Paula AB, Laranjo M, Marto C-M et al. Direct pulp capping: What is the most effective therapy? – Systematic review and meta-analysis. J Evid Base Dent Pract 2018;18:298-314.
