Blå tandsten afslører kvindelig skribent
Blåt farvestof i tænderne hjælper forskergruppe på vej til at finde ud af, hvad et 1000 år gammelt skelet beskæftigede sig med i sin levetid.
Mange af os har nok en forestilling om, at middelalderens munke især var beskæftiget med at fremstille smukke, håndskrevne og -kolorerede bøger, mens nonnerne syslede med mere jordnære og huslige aktiviteter. Men en international forskergruppe med deltagelse af Matthew James Collins, der er professor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, sætter spørgsmålstegn ved denne kønsstereotype opfattelse. Det sker på baggrund af iagttagelser af – tandsten.
Ved arkæologisk udgravning af et klosterområde i Tyskland fandt man skelettet af en ca. 60-årig kvinde, der har levet omkring år 1100. Kvinden havde i underkæbefronten store mængder tandsten, som havde et tydeligt blåt skær. Det finkornede blå pulver blev nærmere undersøgt med scanningelektronmikroskopi, røntgenspektroskopi og mikro-Raman spektroskopi, og det viste sig at bestå af lapis lazuli. Dette blå farvestof blev i middelalderen udvundet i miner i Afghanistan og var så kostbart, at det kun blev brugt til farvelægning af de mest udsøgte og dyre bøger. Forskerne formoder, at farvestoffet er blevet inkorporeret i tandstenen, ved at kvinden har spidset penslen med munden, når særligt fine detaljer skulle males eller skrives.
Samlet set tyder fundene på, at skelettet stammer fra en lærd nonne, der for knap 1.000 år siden har været beskæftiget med at skrive et af middelalderens pragtværker.
