Mikroinvasiv behandling af initiale approksimale carieslæsioner

Aktive initiale carieslæsioner uden kavitetsdannelse kan behandles effektivt med plastforsegling, men metoden er teknisk vanskelig ved approksimale læsioner, hvor det er nødvendigt at separere tanden fra nabotanden for at få adgang til at applicere materialet. Men hvis den tilstødende flade på nabotanden alligevel skal fjernes i forbindelse med fyldningsterapi, er det muligt at placere forsegling på en initial læsion med høj grad af præcision, viser en in vitro-undersøgelse fra Odontologisk Institut, Københavns Universitet.

I undersøgelsen blev der med 15 % saltsyre fremstillet artificielle hvidlige læsioner approksimalt på 56 ekstraherede præmolarer. Hver tand blev derefter monteret i overkæben på et fantomhoved sammen med en ”nabotand”, der havde fyldning eller dentincaries i den tilstødende flade. Efter fjernelse af fyldning eller carieslæsion på nabotanden forsøgte forskerne at dække den hvide læsion med opakt plastforseglingsmateriale. I halvdelen af tilfældene blev der anvendt lupbriller under operationen. Efterfølgende blev arealet af læsionen og forseglingsområdet samt overensstemmelsen mellem de to arealer beregnet ved hjælp af Adobe Photoshop.

Resultaterne viste, at forseglingen dækkede læsionerne med høj præcision (medianen var 93 % ved nabotand med fyldning og 95 % ved nabotand med caries). Brug af lupbriller forbedrede ikke præcisionen, men medførte i stedet en tilbøjelighed til overekstension af resinbehandlingen.