Intensiv parodontalbehandling reducerer langtidsblodsukker hos diabetikere
Britiske forskere har undersøgt effekten af parodontalbehandling på langtidsblodsukkerværdien (HbA1c) hos en gruppe type 2-diabetikere med moderat eller svær parodontitis.
I undersøgelsen indgik 264 patienter, som havde mindst 20 pocher > 4 mm og mindst 30 % marginalt knoglesvind. 133 af dem fik intensiv parodontalbehandling med mundhygiejneinstruktion, subgingival rensning under lokalanalgesi, indiceret kirurgisk behandling og efterfølgende kontrol og indiceret reinstruktion og rensning hver 3. måned igennem et år. En kontrolgruppe med 131 patienter fik supragingival rensning og afpudsning med samme intervaller som i gruppen med intensiv behandling. Begge grupper fik foretaget nødvendige ekstraktioner inden forsøgsperiodens start, og patienterne i kontrolgruppen fik indiceret intensiv behandling efter forsøgsperiodens udløb.
Ved forsøgets start var HbA1c-værdien i gennemsnit 8,1 % i begge grupper. Efter et år var HbA1c-værdien 0,6 % lavere i gruppen, der havde fået intensiv parodontalbehandling, end i kontrolgruppen – efter korrektion for køn, alder, etnicitet, rygevaner, diabetesvarighed og udgangsværdien af HbA1c. Forfatterne påpeger, at regelmæssig odontologisk undersøgelse og behandling af parodontitis kan være vigtige led i behandlingen af type 2-diabetes.
Kommentar
Palle Holmstrup, professor, dr. odont.
Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
– Denne langtidsundersøgelse er en meget vigtig bekræftelse af hidtidige undersøgelsesresultater med kortere observationstider. En tidligere meta-analyse af disse undersøgelser har således fundet en forbedring af HbA1c-værdien på 0,65 %. Undersøgelsesresultaterne er meget vigtige, da en anden stor britisk undersøgelse har vist, at en forbedring af langtidsblodsukkerværdien på 0,2 % medfører en 10 %’s reduktion i mortaliteten blandt diabetikere. Relevant og rettidig diagnostik og behandling af parodontitis er dermed en væsentlig komponent i håndteringen af den voksende befolkningsgruppe med diabetes, dels fordi livskvaliteten kan forbedres, dels fordi samfundet sparer penge til andre udgifter i sundhedsvæsenet.
