"Nu kan jeg tilbyde mine patienter den optimale behandling"

Hvorfor forlod du den offentlige tandpleje for at blive privatpraktiserende tandlæge?

– Jeg har altid ønsket at være selvstændig. Det ligger i blodet hos min familie, og både min bedstefar og begge mine forældre har været eller er selvstændige. Så det var faktisk en nem beslutning, da jeg endelig traf den. Grundlæggende har jeg det godt med den frihed, der følger med at være selvstændig. Man bestemmer selv, men selvfølgelig under det berømte slogan ”frihed under ansvar”. Hos den offentlige tandpleje er man afhængig af de overordnede og deres beslutninger, som af og til stred imod min egen opfattelse af god faglighed. Det vil jeg simpelthen ikke have temperament til i længden.

Hvilke muligheder har du som privat tandlæge modsat i den offentlige tandpleje? – I Grønland er det – som udgangspunkt – gratis for alle at gå til tandlæge, men det betyder samtidig, at der er en lang række behandlinger, som det offentlige ikke har råd til at tilbyde. Og når økonomien er begrænset, vælges det billigste materiale. Det er klart, at det forringer ens faglige udvikling. Nu har jeg mulighed for at tilbyde mine patienter den optimale behandling, som jeg kan forsvare. Det er en stor personlig tilfredsstillelse for mig.

Hvad har overrasket dig mest ved at blive privatpraktiserende tandlæge?

– Siden dag ét har min patientkalender været fuldt booket. Det har virkelig været overvældende, hvor mange nuumiuter (borgere i Nuuk, red.) der vælger en privat løsning – og som er klar til at betale den fulde pris. I øjeblikket er vi to privatpraktiserende tandlæger i Nuuk (18.000 indbyggere, red.), men jeg vil mene, at der er plads til én til. Og derfor overvejer jeg at ansætte en tandlæge i min klinik, da jeg har to tandlægestole. Der er rigeligt med arbejde til alle.

Hvad er dit næste tiltag i din klinik?

– I Grønland er der desværre mange omsorgssvigtede børn, og det ses også på deres tænder. Det konstaterede jeg rigtig mange gange, da jeg var tandlæge i den offentlige tandpleje. For eksempel har jeg trukket en kindtand ud på en otteårig dreng fra Østgrønland, da den ikke var til at redde. Det er en meget trist oplevelse at foretage et sådant indgreb på et så ungt menneske. Derfor overvejer jeg via min kliniks Facebook-profil løbende at skrive blogindlæg og give forældrene gode råd om, hvordan de kan sikre deres børns tænder bedre. Jeg forventer ikke mirakler, men forhåbentlig kan mit beskedne bidrag være med til at højne børnenes tandsundhed i Menneskenes Land, som Grønland også bliver kaldt.