Parodontitisbakterie involveret i udvikling af Alzheimers sygdom
Porphyromonas gingivalis kan være et centralt led i udviklingen af Alzheimers sygsom, rapporterer international forskergruppe.
I januarnummeret af det ansete videnskabelige tidsskrift Science Advances rapporterer en international forskergruppe med deltagelse fra USA, Polen, Norge, Australien og New Zealand en række elegante forsøg, der tilsammen tyder på, at Porphyromonas gingivalis (PG), som længe har været anset som en central spiller ved parodontitis, kan være et vigtigt led i udvikling af Alzheimers sygdom (AD). Blandt de vigtigste resultater kan nævnes:
• PG kan påvises i cerebrospinalvæske hos levende patienter med AD og i hjernevæv fra afdøde AD-patienter.
• Hos mus, der inokuleres med PG i munden, spredes PG til hjernen. • Der kan påvises forøget aktivitet af gingipainer i hjernevæv fra AD-patienter. Gingipainer er meget potente toksiske proteaser fra PG, som bl.a. nedbryder vigtige komponenter i værtens væv og immunsystem, inklusive immunglobuliner og komplementfaktorer, hvilket forstyrrer den naturlige balance mellem den orale mikrobiota og værten.
• Gingipainer nedbryder tau-proteinet, der består af neurofibrillære proteiner og er essentielt for normal neuronfunktion.
• Hos mus kan hjerneskader efter PG-infektion begrænses ved behandling med stoffer, der hæmmer gingipain.
Forskerne oplyser, at gingipain-hæmmeren er under afprøvning på mennesker, og de håber, at stoffet vil kunne forebygge neurologiske skader i hjernen som følge af infektion med PG.
Kommentar
PROFESSOR, DR.ODONT.
Mogens Kilian
direktør for Lundbeck Fondens ”Initiative for Integrative Psychiatric Research” (iPSYCH), 2014-18
– Siden 1994 har en række undersøgelser påvist en association mellem AD og parodontitis. Fx er der påvist en fordobling af forekomsten af signifikant hukommelsestab hos AD-patienter med påviselig parodontal forekomst af PG. En central patogenetisk komponent ved AD er udfældninger af ekstracellulært, uopløseligt protein i de såkaldte ”amyloide plaques” (AP) og akkumulering af varianter af tau-proteinet.
Hos mus, der blev inficeret med PG i mundhulen, sås forekomst af PG i hjernevæv og udvikling af proteinkomponenter, som er en del af AP. Infektion af mus med muterede PG, som ikke producerer gingipain, inducerede hverken udvikling af fragmenterede tau-proteiner eller AP.
Disse forsøg tyder på en central rolle for gingipainerne i patogenesen for AD, og det viste sig, at peroral indgift af gingipain-inhibitorer ikke bare kunne interferere med dannelsen af modificerede tau-proteiner og AP i hjernen, men tilmed kunne elimere PG fra inficeret hjernevæv. Forsøg med farmakologisk optimerede inhibitorer angives at være på vej hos mennesker. Hvis dette giver positive resultater, vil det være et enestående gennembrud i AD-forskningen.
Parodontitis og gingivitis ødelægger den naturlige barriere mellem mundhulen og blodbanen og muliggør, at orale bakterier får adgang til blodbanen. Det er dog endnu uklart, hvordan PG gennembryder blod-hjerne-barrieren.
Alzheimers sygdom er endnu en systemisk sygdom, som er associeret til orale bakterier og parodontitis. Rækken af sådanne sygdomme omfatter aterosklerose, diabetes, reumatoid artritis og infektiøs endocarditis. Det understreger vigtigheden af oral sundhed for den generelle sundhed og burde føre til en generel anerkendelse af, at tandbehandling er en naturlig del af den offentlige indsats for sundhed.
Dominy SS, Lynch C, Ermini F et al. Porphyromonas gingivalis in Alzheimer’s disease brains: Evidence for disease causation and treatment with smallmolecule inhibitors. Sci Adv 2019;5:eaau3333.
