Ordinerer du sjældnere antibiotika end tidligere?
Sundhedsstyrelsen ønsker strammere anvendelse af antibiotika, hvilket har resulteret i indførelsen af de nationale kliniske retningslinjer. Men har retningslinjerne haft betydning for tandlægeklinikkernes ordination? Vi har spurgt tre tandlæger, om de ordinerer sjældnere antiobiotika end tidligere.
Kirsten Kronborg Isager, Nykøbing Mors
– Det synes jeg ikke, at jeg gør. Vi har altid været restriktive i ordineringen. Da jeg overtog min fars klinik tilbage i 2001, var det normalt, at folk fik en recept med på ferie for en sikkerheds skyld. Dengang var man meget mere rundhåndet. Men den praksis ændrede jeg, så snart jeg kom til. I dag kan der gå længe mellem, jeg udskriver en recept – det sker måske 1-2 gange om måneden, og nogle gange går der flere måneder imellem. Vi ordinerer det typisk, hvis folks almene tilstand er påvirket eller ved knogleopbygning af implantater. Vi følger med, når Sundhedsstyrelsen kommer med nye retningslinjer. Efter de nationale kliniske retningslinjer har vi ændret på varigheden af recepten, hvor det før var syv dage, hedder det nu tre dage.
Steen Bertram-Jakobsen, Maribo
– Ja, vi forsøger hele tiden at begrænse ordinationen, uden det går ud over patientsikkerheden. Der er sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og udviklingen af resistens hos bakterier. Derfor skal antibiotikumbehandling gennemføres på en tydelig indikation. Vi giver det ikke for en lille hævelse, men ser, om der er påvirket almentilstand eller tegn på spredning af infektionen. Det er godt, at man har indført de nationale kliniske retningslinjer, da antibiotika kan medføre en masse utilsigtede bivirkninger, bl.a. resistensudvikling, allergier og ændringer i bakterie- og tarmfloraen. Derfor er vi opmærksomme på, hvilke typer af antibiotika vi ordinerer, hvor vi helst anvender smalspektrede og bakteriocide antibiotika, da de har mindst bivirkninger.
Lilian Steen Nicolaisen, Augustenborg
– Det synes jeg, at jeg prøver på. Hver gang vi er til et kursus, som vedrører antibiotika, bliver vi gjort opmærksom på det. Så det sidder i baghovedet, at man ikke bare skal strø det til højre og venstre. Når akutte patienter kommer ind, tænker jeg over, hvad jeg kan gøre i stedet for at sende dem ud ad døren med en recept i hånden. Vi aflyser fx den efterfølgende undersøgelse, så vi kan gøre noget aktivt for patienten i stolen frem for at vælge den lette løsning med antibiotikum. Jeg læste en gang i Tandlægebladet, at de danske tandlæger stod for 6 % af den samlede udlevering af antibiotika i primærsektoren, hvor de i Norge og Sverige var oppe på 8 %. Så jeg synes stadigvæk, at vi ligger lavt, men vi skal selvfølgelig fortsat forsøge at begrænse det.