"Den største forskel er patientkontakten"

Hvorfor har du søgt over i privat praksis?
– Jeg har egentlig altid tænkt, at jeg gerne ville ud at være i privat praksis. Og jeg har haft nogle rigtigt spændende og lærerige år i den kommunale tandpleje, men da jeg faldt over det her job, besluttede jeg, at tiden var inde til et skifte. Jeg ville også undgå, at der kom til at gå for lang tid, siden jeg sidst havde med voksne at gøre.

Hvad ledte frem til din beslutning om at skifte spor?
– En kombination af mange ting. Jobbet passede godt til mig, og timingen privat var også god. Jeg har faktisk været i tandplejen i fem år, og det var alligevel en god rum tid, hvor jeg har haft nogle spændende arbejdsopgaver, men samtidig kunne jeg mærke, at nu var det på tide at prøve noget andet, selvom det er svært at forlade en arbejdsplads, som jeg har været rigtig glad for.

Hvordan mærker du forskellen på at være kommunalt ansat og nu privat ansat?
– Den største forskel er i forhold til patientkontakten. Der er en afstemning mellem de voksne, men børnene skal lige introduceres først. Jeg bruger mig selv mere i forhold til børnene end til de voksne. Der er man mere på samme niveau rent kommunikativt. Selvfølgelig kan man også godt komme ud for at skulle bruge pædagogik på de voksne, men i den kommunale tandpleje handlede det om at få børnene glade igennem behandlingerne. I privat praksis kan man bruge energien på at koncentrere sig, om det så fx har været en anderledes behandling eller en stor fyldning.

Mærker du nye udfordringer i at være privatpraktiserende tandlæge?
– Den mest åbenlyse er, at folk skal betale for det. Der er penge mellem patient og tandlæge. Jeg har haft et par stykker, der har forsømt at komme regelmæssigt på grund af økonomi, og det sætter sine tydelige spor.

Hvordan har du det med, at der nu er kommet penge mellem dig og patienterne?
– Det er lidt sådan, det er. Så det synes jeg er helt okay. Jeg har ikke oplevet nogen, som har været uforstående over for, at det koster. Andre får også løn for deres arbejde, så det skal vi selvfølgelig også. Graden af egenbetaling er jo et politisk spørgsmål.

Du har siddet som udvalgsmedlem i OATU (offentligt ansatte tandlægers udvalg), men er nu stoppet som følge af dit nye job. Hvad tager du med derfra?
– Jeg er meget ærgerlig over at stoppe. Det har været sindssygt spændende at følge med i, hvad der har rørt sig bagved. Jeg har i flere år arbejdet kommunalt uden at sidde med i udvalget, og det har været rart at få et indblik i de bagvedliggende processer. Overenskomstforhandlinger var fx rigtig spændende at være med i. Man finder også ud af, at der virkelig er nogle, som sidder og kæmper vores sag. Når der er nogle problemer ude i kommunerne, træder tillidsrepræsentanterne til og hjælper med, hvordan vi skal gøre for at løse problemerne. Jeg har det fint med at have fuldt fokus på arbejdet lige nu, men hvis vores to rigtig dygtige medlemmer i PATO har brug for en pause en dag, kunne det da være spændende at prøve at bidrage der. Jeg sidder dog stadigvæk med i bestyrelsen i Region Midtjylland.