God adaptation af kroner efter intraoral scanning

Intraoral Scanning (IOS) vinder mere og mere frem ved fremstilling af indirekte restaureringer, da metoden er mindre tidskrævende og mere behagelig for patienterne end konventionel aftrykstagning (KA).

Det er imidlertid afgørende for behandlingens succes, at adaptationen og kanttilslutningen af restaureringen er tilfredsstillende, da dårlig kanttilslutning øger risikoen for plakansamling, gingivitis, parodontitis og sekundær caries.

Forskere fra Institut for Odontologi og Oral sundhed, Aarhus Universitet, har gennemført en randomiseret klinisk splitmouth­undersøgelse af adaptationen af litiumdisilikatkroner, som er fremstillet med IOS eller KA.

I undersøgelsen indgik 19 patienter mellem 42 og 61 år, som havde to sammenlignelige kontralaterale præmolarer eller 1.­molarer med indikation for kronebehandling. Kronen i den ene side blev fremstillet efter IOS, mens den kontralaterale krone blev fremstillet efter KA. Inden cementeringen blev der taget et silikonereplika af hulrummet mellem kronen og den præparerede tandstub. Tykkelsen på replikaet (svarende til tykkelsen på cementfilmen) blev målt i mikroskop på fem strategisk udvalgte steder, og desuden blev kanttilslutningen vurderet klinisk seks og 12 måneder efter cementeringen.

Ved præparationsgrænsen var medianværdien for spaltebredden 60 μm ved IOS og 78 μm ved KA (P = 0,04), og spaltebredden var også signifikant mindre på tre af de fire interne målepunkter. Klinisk var der ingen målbar forskel på de to grupper efter seks eller 12 måneder. Forfatterne konkluderer, at litiumdisilikatkroner, som er fremstillet med IOS, har signifikant bedre marginal og intern adaptation end kroner fremstillet med KA. De understreger dog, at adaptationen er klinisk tilfredsstillende med begge metoder.