Ny viden:

Ikke alle tandpastaer er lige effektive mod dentinhyperæstesi

Tandpasta med nano-hydroxyapatit er mest effektiv til at behandle dentinhyperæstesi, konkluderer kinesiske forskere efter at have testet syv indholdsstoffer.

Tandpasta
Foto: COLOURBOX

Dentinhyperæstesi er som bekendt en kortvarig, men til tider kraftig, jagende eller isnende smerte, der opstår, når eksponeret dentin udsættes for ydre stimuli.

Mange patienter er generede af dentinhyperæstesi, og der er gennem tiderne blevet lanceret en lang række tandpastaer med det angivelige formål at lindre eller forebygge smerterne.

Blandt de hyppigst anvendte indholdsstoffer kan nævnes: tinfluorid, natriumfluorid, strontiumsalte, kaliumnitrat, fosfosilikat, arginin og nano-hydroxyapatit.

Kinesiske forskere har udarbejdet en netværks-meta-analyse med henblik på at vurdere effekten af de syv nævnte indholdsstoffer.

Analysen er baseret på 30 randomiserede kontrollerede studier med observationstider på mindst otte uger.

Forsøgsdeltagerne var voksne personer med dentinhyperæstesi, og i de enkelte undersøgelser blev indholdsstofferne enten sammenlignet med placebo eller med et andet indholdsstof.

Effekten blev vurderet ved hjælp af velbeskrevne indices, der registrerer personernes reaktion på kold luft.

Analysen viste, at effekten af fluorid ikke adskilte sig fra placeboeffekten, og at der ikke var signifikant forskel på tandpastaer med fosfosilikat, strontium og kaliumnitrat.

Den bedste effekt sås med tandpastaer, der indeholdt nano-hydroxyapatit eller arginin.

Forfatterne vurderer, at tandpasta med nano-hydroxyapatit er mest effektiv til behandling af dentinhyperæstesi, og at tandpasta med arginin er det næstbedste bud.

Selv om den desensibiliserende effekt af fluorid i tandpasta er minimal, bemærkes det dog, at tandpasta under alle omstændigheder bør indeholde fluorid af cariesprofylaktiske grunde.

Hu M-L, Zheng G, Lin H et al. Network meta-analysis on the effect of desensitizing toothpastes on dentine hypersensitivity. J Dent 2019;88:103170. https://doi.org/10.1016/j.jdent.2019.07.008