Rie går i rotterne
Kanylen går glat ned i rottens baglår, og den klare perfusionsvæske, der skal efterligne blod, strømmer ned i dyrets spændte muskel.
Tandlægestuderende Rie Florander er dybt koncentreret og arbejder i total stilhed med knivskarp præcision.
Hun er i gang med et forskningsår ved Metabolismecentret på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, hvor hun skal undersøge, om tarmhormonerne GlucosedependentInsulinotrophicPeptide (GIP) og GlucangonLike Peptide2 (GLP2) har en positiv virkning på knogledannelse.
Studiet er et tværfagligt samarbejde mellem det medicinske og odontologiske speciale, og resultaterne kan have stor betydning inden for behandling af bl.a. osteo perose og andre tilstande med betydning for dannelse og bevarelse af bl.a. kæbeknoglen.
I laboratoriet skal perfusionsvæsken holde rottens lårben kunstigt i live, så det kan stimuleres med GIP, og forskerteamet derefter kan måle effekten på forskellige knoglemarkører, seceneret fra lårbenets knogleceller.
Denne nye metode, hvor et helt organ bliver stimuleret og holdt kunstigt i live, gør studiet særligt interessant, da det giver en bedre og mere valid respons.
Rie Florander står bl.a. for at bedøve, udøve mikrokirurgi på rotten og indsætte katetre i aorta og vena cava inferior. Det kræver kirurgisk fingerfærdighed og teoretisk viden om hygiejne og laboratorisk adfærd, som er viden og evner, hun tager med fra sit tandlægestudie.
