Manuel eller elektrisk tandbørste?

Sådan rådgiver du på evidensbaseret grundlag

Skal du anbefale din patient en elektrisk tandbørste? Og hvad er bedst til patienter med parodontitis? Få overblik over, hvad forskningen konkluderer, så du kan rådgive dine patienter på et evidensbaseret grundlag. Guiden er baseret på et svensk faktablad, der gennemgår en række kliniske studier vedrørende forskellige tandbørstetypers evne til at fjerne plak og reducere gingivitis.

Manuel og elektrisk tandbørste
Tekst: TANDLÆGE, DR. ODONT. BJARNE KLAUSEN / Foto: Shutterstock

Forskellige typer af elektriske tandbørster
 

• Roterende og oscillerende bevægelser (modeller fra Oral B, Philips, Colgate Actibrush)

• Bevægelser fra side til side (Philips)

• Cirkulære bevægelser (rotation i samme retning hele tiden) (Rowenta Dentiphant, Rowenta, Plaque Dentacontrol Plus, Epident)

• Ultrasoniske (børstehårene vibrerer med frekvenser > 20 kHz) (Ultrasonex brush, Ultra Sonex Ultima, Ultreo, Oral B Pulsonic)

• Hybridtandbørster (FOREO ISSA Hybrid, GUM) har en motor, men kan også anvendes manuelt (med motoren slået fra) eller som en kombination af manuel og eltandbørste (brugeren laver børstebevægelser samtidig med, at børsten vibrerer)

• Nyere typer (Oral B’s genius serie) er kombineret med en app, så man via sin smartphone kan få råd og vejledning under tandbørstningen.

 

Generelle sammenligninger mellem manuelle og elektriske tandbørster
 

Der er foretaget en række randomiserede kontrollerede studier, som sammenligner virkninger og bivirkninger ved daglig brug af manuelle og elektriske tandbørster hos voksne forsøgspersoner (> 18 år). Resultaterne viste:

• Roterende og oscillerende eltandbørster gav bedre reduktion af plak og gingivitis end en manuel tandbørste både på kort sigt (1-3 måneder) og på længere sigt (> 3 måneder) (baseret på 20 studier).

• Ultrasoniske eltandbørster gav en reduktion af plak og gingivitis på kort sigt, men ikke på længere sigt.

• Eltandbørster med cirkulære bevægelser eller bevægelser fra side til side adskilte sig ikke signifikant fra manuelle børster.

• Der blev kun rapporteret få tilfælde af skader på tænder eller blødtvæv, og skaderne var beskedne og forbigående.

Andre forskere har foretaget undersøgelser, hvor sammenligningsgrundlaget mellem manuelle og elektriske tandbørster var registrering af plak før og efter én enkelt tandbørstning.

I den forsøgsmodel viste elbørsterne sig mest effektive i 22 sammenligninger, mens manuelle og elektriske børster var lige gode i otte tilfælde. Elbørster med side-til-sidebevægelser var bedre end manuelle børster i ni ud af ni tilfælde, mens oscillerende/roterende elbørster var bedre end manuelle i ni ud af 17 sammenligninger.

 

5 patientgrupper: Det bør du rådgive dem til
 

1. Børn
Der findes flere elektriske tandbørster til børn på markedet (fx Colgate Batman og Oral B Disney Cars). Kliniske undersøgelser har vist følgende:

• 4-5-årige, der selv børster tænder
Elbørster er en smule mere effektive med hensyn til reduktion i plak og gingivitis end manuelle børster; men forskellene er næppe klinisk relevante. I øvrigt må det stærkt frarådes at lade børn i den alder børste tænder selv.

• 8-12-årige og 13-17-årige
Eltandbørster fjerner 12,8 % mere plak end manuelle. Effekten er størst lingvalt på molarerne, hvor den elektriske tandbørste fjerner 74,9 % mere plak.

• Børn med let mental funktionsnedsættelse, som selv er i stand til at børste tænder
Den elektriske tandbørste fjerner signifikant mere plak end manuel tandbørste.

2. Ortodontipatienter
Der kan fås et særligt børstehoved for patienter med fast apparatur, men kliniske undersøgelser viser varierende resultater:

• En enkelt undersøgelse finder, at ortodontibørstehovedet fjerner mere plak end det konventionelle børstehoved, og begge fjerner mere plak end en manuel tandbørste.

• To andre undersøgelser finder, at eltandbørster med eller uden ortodontibørstehoved og manuelle tandbørster er lige effektive med hensyn til plakfjernelse.

3. Parodontitispatienter
Der er foretaget en enkelt klinisk undersøgelse af effekten af elektriske og manuelle tandbørster hos parodontitispatienter i vedligeholdelsesfasen:

• Efter seks måneder sås større plakreduktion, signifikant mindre gingivitis og signifikant mindre pochedybde ved brug af eltandbørste.

• Effekten var størst på lingvalflader og i mandiblen.

4. Patienter med implantater
Der findes elektriske tandbørster med børstehoveder, som er specielt designet til patienter med implantater (Oral-B Interspace). Der er foretaget enkelte undersøgelser af effekten af elektriske og manuelle tandbørster hos patienter, som har haft et eller flere implantater i mindst et år.

• Efter en måned ses signifikant plakreduktion med både elektriske og manuelle tandbørster.

• Efter tre måneder er situationen yderligere forbedret med elektriske børster, men let forværret med manuelle børster.

• Det er patienter, som har dårlig tandbørsteteknik med manuel børste, der har gavn af eltandbørsten. For patienter, der er gode til at børste med manuel tandbørste, er der ingen gevinst ved at skifte til eltandbørste.

5. Patienter med funktionsnedsættelse
Området er sparsomt undersøgt, men de få tilgængelige studier viser følgende:

• Voksne med intellektuel funktionsnedsættelse
Lige god reduktion af plak og gingivitis med elektrisk og manuel tandbørste.

• Unge (12-16 år) med synsnedsættelse
Signifikant større reduktion af plak og gingivitis med eltandbørste.

• Plejeafhængige ældre
Såvel efter to måneder som efter et år ses tydelig plakreduktion med begge børstetyper. Plejepersonalet peger dog på, at det er væsentligt lettere at børste tænder på borgerne med en elektrisk tandbørste.

 

Manuel eller elektrisk – 6 konklusioner
 

1. Det er videnskabeligt dokumenteret, at elektriske tandbørster, især roterende og oscillerende, reducerer plak og gingivitis mere effektivt end manuelle tandbørster.

2. Det anbefales generelt at børste tænder i to minutter; men de fleste børster i kortere tid. Da mange eltandbørster har indbygget timer, kan dette gøre, at man børster tænderne i længere tid, end man ellers ville have gjort, og dermed får fjernet mere plak.

3. Det er ikke afklaret, om den ekstra reduktion af plak og gingivitis, som opnås med eltandbørste, har nogen klinisk relevans.

4. For patienter med parodontitis og patienter med implantater, hvor mundhygiejnen er afgørende for at stoppe sygdomsprogressionen eller forhindre udvikling af peri-implantitis, kan reduktionen være af væsentlig betydning.

5. Brug af eltandbørste kan være hensigtsmæssig for patienter med motorisk svækkelse.

6. For personer, som skal hjælpe andre (fx børn eller personer med funktionsnedsættelse) med mundhygiejnen, er det mindre teknikfølsomt at børste tænder på en anden person med elektrisk tandbørste end med manuel tandbørste.

Almståhl A. Eltandborste – Manuell tandborste (Set januar 2020). Tilgængelig fra: URL: https://www.internetodontologi.se/cariologi/eltandborste-manuell-tandbor...