Dansk forskningsnyt:

Stenaldertyggegummi gemte på et helt oralt mikrobiom

For 5.7000 år siden gik der en pige rundt på Lolland og tyggede birkebeg. Det har forskere fra Københavns Universitet fundet ud af ved at udtrække spyrester fra en gammel klump birkebeg. Læs mere om fundet og pigens genom.

Stenaldertyggegummi

En pige eller kvinde med mørkt hår, mørk hud og blå øjne gik for 5.700 år siden rundt på det sydligste Lolland og tyggede tyggegummi efter at have indtaget et måltid bestående af andekød (eller æg) og hasselnødder.

Hun var mere beslægtet med centraleuropæiske jæger-samlere end med de mennesker, der ellers boede i Skandinavien på det tidspunkt, så hun har måske levet en slags sigøjnertilværelse som jæger og samler i udkanten af det bondesamfund, der var ved at etablere sig i Danmark.

Alt dette ved vi, fordi forskere fra Globe Institute ved Københavns Universitet har udvundet hele pigens genom fra spytrester i en klump birkebeg, som blev fundet under arkæologiske udgravninger i forbindelse med arbejdet på den kommende Femern-forbindelse.

Birkebeg er en tjæreagtig substans, som dannes ved opvarmning af birkebark.

Beg kan plastificeres ved tygning og derefter bruges til fx at lime pilespidser fast på pilen; men man kan også sagtens forestille sig, at pigen har tygget beg for nydelsens skyld, da det efter sigende skal have nogenlunde samme smag og konsistens som skråtobak.

Der er tidligere fundet 10.000 år gamle stykker beg med så tydelige tandaftryk, at den danske tandlæge Verner Alexandersen har kunnet aldersbestemme brugerne.

Forskerne har også udtrukket så meget mikrobiologisk DNA fra begklumpen, at de har kunnet rekonstruere hele pigens orale mikrobiom.

De kunne påvise 689 forskellige arter med Neisseria subflava og Rothia mucilaginosa som de mest talrige.

De fleste af arterne må betegnes som non-patogene kommensaler, der indgår i et normalt, sundt oralt mikrobiom. Men der blev også fundet potentielt patogene organismer som fx Porphyromonas gingivalis, Tannerella forsythia, Treponema denticola, Neisseria gonorrhoeae og Streptococcus pneumoniae.

Endvidere blev der påvist Epstein-Barr-virus, og det er første gang, der er fundet virus i et så gammelt materiale. Det hidtil ældste virus var et 4.500 år gammelt hepatitis B, som også er beskrevet af danske forskere.

Så pigen, som forskerne i øvrigt har døbt Lola, kan altså have lidt af både parodontitis, lungebetændelse, gonoré og mononukleose. Undersøgelserne er lavet i samarbejde med forskere fra blandt andet Nationalmuseet, DTU, Museum Lolland-Falster og University of York i England.

Jensen TZT, Niemann J, Iversen KH et al. A 5700 year-old human genome and oral microbiome from chewed birch pitch. Nature Communications 2019;10:5520.