Søvnbruksisme er ikke direkte relateret til ansigtssmerte

Søvnbruksisme (SB) sanses ofte for at være en årsag til hovedpine, ansigtssmerter og temporo-mandibulær dysfunktion (TMD).

Men en ny dansk undersøgelse tyder på, at sammenhængen mellem SB og smerte ikke er så entydig, som vi hidtil har troet.

Undersøgelsen er udført i samarbejde mellem Aarhus Universitet (Institut for Odontologi og Oral Sundhed), Scandinavian Center for Orofacial Neurosciences og universitetet i Osaka.

Blandt 149 frivillige forsøgspersoner blev efter anamnestiske oplysninger og kliniske og elektromyografiske undersøgelser udvalgt 66, som opfyldte kriterierne for sandsynlig SB.

60 af disse gennemførte et blindet, placebokontrolleret, trearmet studie, hvor de i 14 dage under søvn i hjemmet blev udstyret med et elektromyografisk udstyr, der desuden kunne levere ”contingent electrical stimulation” (CES).

Én gruppe fik højintens CES (et tydeligt, men ikke smertende prik), når udstyret registrerede muskelaktivitet, som var forenelig med SB.

En anden gruppe fik lavintens CES (minimal berøring), og den sidste gruppe fik placebo-CES.

Personerne registrerede forskellige muskelsymptomer (smerte, ømhed, træthed, spænding, ubehag og stivhed) på en skala fra 0-10 ved forsøgsperiodens start og afslutning.

Den højintense behandling med CES medførte en signifikant reduktion i muskelaktiviteten under søvn (P = 0,024) samt i ubehag, træthed og ømhed fra ansigtsmuskulaturen. Derimod var smerten fra området uændret.

Forfatterne påpeger, at resultaterne udfordrer den traditionelle opfattelse, at SB er direkte relateret til smerte, men snarere tyder på, at SB er associeret med mere uspecifikke muskelsymptomer.

Disse uspecifikke muskelsymptomer samt den elektromyografiske aktivitet af kæbemuskulaturen under søvn kan reduceres med CES.