Skal der indføres et totalforbud mod amalgam nu?
Norge og Sverige har indført et totalforbud mod amalgam, som bl.a. bidrager til forurening af miljøet og kan skade fostres hjerneudvikling. Skal Danmark følge trop hurtigst muligt? Eller er amalgam et ”nødvendigt onde” på klinikkerne lidt endnu? Vi har spurgt en professor i miljømedicin og en overtandlæge på Københavns Universitet.
JA!
Philippe Grandjean
Professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet
Amalgam bidrager til forurening fra tandklinikker og krematorier, selvom anvendelsen i tandplejen i dag er meget begrænset.
Kviksølv er et giftigt metal, som findes naturligt, men som også udledes ved kulforbrænding og fra forskellige anvendelser, herunder udvinding af guld.
I omgivelserne omdannes det til metylkviksølv, som ophobes i fisk.
I verdenshavene er der i dag op mod 10 gange så meget kviksølv som før den industrielle revolution.
Det betyder, at større fisk og havpattedyr i dag indeholder høje koncentrationer.
For omkring en snes år siden blev det dokumenteret, at forurenet kost under graviditeten kan eksponere fostret for metylkviksølv og skade hjernens udvikling.
Det medførte, at FN udarbejdede den såkaldte Minamatakonvention til begrænsning og udfasning af kviksølv og kviksølvforurening.
Da metallisk kviksølv også kan trænge gennem placenta og blodhjerne-barrieren, er både anvendelse og fjernelse af amalgamfyldninger kontraindiceret under graviditeten og frarådes desuden hos børn.
Nogle patienter angiver gener af forskellig art, som tilskrives fyldningerne, men dette er dog stadig uafklaret.
Der findes i de fleste tilfælde alternativer til amalgam, men ved valget af fyldningsmateriale bør det overvejes, om kompositmaterialerne er helt fri for mulige risici.
NEJ!
Ulla Pallesen
Overtandlæge, Odontologisk Institut på Københavns Universitet
Det er rigtig godt, at vi fortsat har mulighed for at anvende amalgam på meget begrænset indikation, fordi det kan være med til at bevare tænder, hvor det ikke er muligt at lave en god plastfyldning fx pga. manglende tørlægning.
Jeg synes, at vi i Danmark har en mere fornuftig tilgang end Norge og Sverige, der har indført et totalforbud for flere år siden.
Som tandlæge er man også nødt til at forholde sig til, hvad der er bedst for tandsundheden og ikke kun til, hvad der er bedst for miljøet.
I november sidste år holdt ”The Minamata Convention on Mercury” sin 3. konference i Genève, hvor en global udfasning/forbud mod anvendelse af amalgam igen blev diskuteret.
Det blev besluttet – med støtte fra både FDI, IADR og WHO – at afvise et fremsat forslag om et totalforbud mod at anvende amalgam i 2024.
Dog blev en fortsat udfasning af amalgam tilskyndet.
I modsætning til lande med store cariesudfordringer og begrænset økonomi er vi nået langt med udfasning af amalgam her i Danmark, hvor mange klinikker allerede har valgt ikke at anvende materialet.
På Tandlægeskolen i København underviser vi heller ikke mere de studerende i at lave amalgamfyldninger.
Ikke fordi vi synes, det er en dårlig behandling, men fordi vi har meget få patienter, hvor vi kan anvende materialet.
Man ved i dag, at amalgamfyldninger holder længere end plast på cariesaktive patienter, mens plast og amalgam holder lige godt på ikke-cariesaktive.
Der er ikke meget, der tyder på, at plast fremover vil få bedre cariesforebyggende egenskaber, mens amalgam fortsat udmærker sig ved fugttolerance og frigivelse af bakteriostatiske metalioner.
Indtil videre må vi derfor, når vi taler om cariesforebyggende egenskaber i materialer, nøjes med fluoridafgivelse fra fx glasionomercement.
Jeg håber derfor, at den langsomme udfasning af amalgam vil betyde, at der med tiden bliver udviklet nye materialer med samme cariesforebyggende egenskaber som amalgam.
