Vi mangler sikker viden om effekten af parodontalbehandling på udvikling af hjerte-kar-sygdomme
Der påkræves ny forskning inden for sammenhængen mellem parodontalbehandling og hjerte-kar-sygdomme, før man kan sige noget om effekten. Det konkluderer kinesiske forskere efter at have publiceret en systematisk oversigt over tidligere undersøgelser.
Kinesiske forskere har publiceret en systematisk oversigt over effekten af parodontalbehandling på udvikling eller recidiv af hjerte-kar-sygdomme (CVD) hos patienter med parodontitis.
Efter grundig søgning fandt man kun to undersøgelser, der levede op til inklusionskriterierne (randomiserede kontrollerede studier med mindst et års observationstid).
Den ene undersøgelse omfattede 165 patienter med parodontitis, som ikke havde haft CVD, men var i risikogruppe på grund af metabolisk syndrom. Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om parodontalbehandling kunne forhindre udvikling af CVD (primær forebyggelse).
Testgruppen fik instruktion, subgingival tandrensning og systemisk antibiotikabehandling, mens kontrolgruppen fik instruktion og supragingival tandrensning.
I løbet af et år var der i testgruppen fire tilfælde af CVD, heraf ét dødsfald, mens der ikke forekom CVD i kontrolgruppen.
Den anden undersøgelse omfattede 303 patienter, som var diagnosticeret med både parodontitis og CVD. Formålet var i denne undersøgelse at forebygge recidiv af CVD (sekundær forebyggelse).
Testgruppen fik mundhygiejneinstruktion og subgingival tandrensning, mens testgruppen fik mundhygiejneinstruktion samt en opfordring til at konsultere egen tandlæge for videre behandling.
Der blev ikke foretaget analyse af resultaterne, da kun 10 % af deltagerne mødte op til kontrolundersøgelse efter et år, og der ikke blev angivet nogen årsager til eventuelle dødsfald.
Forskerne vurderer, at begge undersøgelser er behæftet med høj risiko for bias, og at kvaliteten af evidensen i begge tilfælde er meget lav.
De konkluderer, at det ikke er muligt at drage valide konklusioner på det grundlag, og at yderligere forskning er påkrævet.
Kommentar
Professor, overlæge, dr.med. Peter Riis Hansen
Hjertemedicinsk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital: Absence of evidence is not evidence of absence
– Aterosklerose, som er hovedårsag til hjertekar-sygdom (CVD), er en kronisk inflammatorisk sygdom, og den forøgede risiko for CVD ved parodontitis og andre kroniske inflammatoriske sygdomme, fx reumatoid artritris og psoriasis, antages drevet af fælles systemiske inflammatoriske mekanismer (1).
Parodontalbehandling og behandling af de andre inflammatoriske lidelser (fx med biologisk anti-inflammatorisk terapi) medfører reduceret inflammation og forbedrede surrogatmål for CVD, fx endoteldysfunktion, ligesom det i epidemiologiske undersøgelser er forbundet med reduceret risiko for CVD (2-6).
På baggrund af den samlede evidens nævner de europæiske retningslinjer for forebyggelse af CVD derfor, at parodontitis og andre kroniske inflammatoriske lidelser er faktorer, som kan øge risikoen for CVD (7).
Desuden anbefaler man hos patienter med reumatoid artritis og psoriasis, at sygdomsaktiviteten (led, hud mv.) behandles optimalt for at reducere risikoen for CVD (6).
Disse konklusioner er fremkommet i fravær af ”definitive” randomiserede forsøg med henblik på effekten af sådanne behandlinger på hårde kliniske CVD-endepunkter, dvs. blodprop i hjerte og hjerne mv.
Det skyldes, at sådanne forsøg sandsynligvis aldrig vil blive udført, bl.a. fordi moderne behandling af CVD allerede er så effektiv, at et statistisk skudsikkert bevis på fx effekten af parodontalbehandling på CVD vil kræve randomisering af 5-10.000 personer og en årelang opfølgning.
De samme overvejelser gælder for parodontalbehandling ved diabetes, hvor det britiske NICE-institut ud fra vurdering af den samlede evidens, herunder effekten på ”langtidsblodsukkeret” (HbA1c), som er surrogatmarkør for kliniske diabetiske endepunkter, men i fravær af ”definitive” randomiserede forsøg eller konklusiv støtte fra Cochrane-reviews, nu anbefaler intensiv behandling af parodontitis med henblik på optimal kontrol af type 2-diabetes (8-10).
Denne hastige overflyvning af området viser, at disse reviews naturligvis aldrig kan stå alene, og at overordnede konklusioner drages ud fra den samlede evidens, herunder også dyreeksperimentelle undersøgelser.
Det aktuelle review begrænses desuden ved, at det kun inkluderede to studier, hvoraf det ene var et pilotprojekt, som slet ikke havde statistisk styrke til at detektere effekter på CVD (11), mens det andet ikke havde CVD som endepunkt, men i øvrigt viste favorabel effekt af parodontalbehandling på P-C reaktivt protein, som er en inflammatorisk risikomarkør for CVD (12).
Med kun to analyserede studier i bagagen springer det også i øjnene, at dette review tilmed udgør forfatternes anden publicerede opdatering af deres review fra 2014 (deres første opdatering kom i 2017).
At det yngste af de to inkluderede studier blev publiceret i 2012, men først er kommet med i det nu foreliggende review, vidner yderligere om disse reviews’ undertiden flygtige karakter.
Liu W, Cao Y, Dong L et al. Periodontal therapy for primary or secondary prevention of cardiovascular disease in people with periodontitis. Cochrane Database of Systematic Reviews 2019, Issue 12. Art. No.: CD009197. DOI: 10.1002/14651858.CD009197.pub4.
