Irreversibel pulpitis: Articain giver bedre analgesi end lidocain
Som tandlæge kan man nogle gange komme ud for, at lokalanalgesien ikke virker. Det har fået brasilianske forskere til at sammeligne effekten af de almindeligste lokalanalgetika i ny systematisk oversigt.
Når man har allermest brug for en effektiv analgesi, fx ved oplukning eller ekstraktion af en tand med irreversibel pulpitis, sker det ofte, at lokalanalgesien ikke virker.
Brasilianske forskere har derfor udarbejdet en systematisk oversigt med det formål at sammenligne effekten af de almindeligste lokalanalgetika ved blokade af n. alveolaris inferior på tænder med irreversibel pulpitis.
De undersøgte præparater er lidocain (fx Xion®), articain (fx Septanest®), prilocain (fx Citanest®), mepivacain (fx Scandonest®) og bupivacain (fx Marcain®).
Oversigten er baseret på 16 kliniske studier (15 parallelforsøg og et overkrydsningsforsøg), hvori to eller flere lokalanalgetika er blevet sammenlignet.
Der er 11 studier (med i alt 775 patienter), hvor lidocain sammenlignes med articain, mens der er 1-4 sammenligninger mellem de øvrige præparater.
Resultaterne viser, at der er god evidens for, at articain virker bedre end lidocain, mens billedet er lidt mere uklart for de øvrige sammenligninger.
Præparaterne rangordnes således efter faldende anslagsfrekvens: articain (73 %), prilocain (57 %), mepivacain (55 %), bupivacain (53 %) og lidocain (12 %).
Forfatterne anfører, at den påviste bedre effekt af articain kan skyldes, at articainmolekylet til forskel fra de øvrige præparater indeholder en thiophen-ring, hvilket forbedrer stoffets fedtopløselighed og forøger dets potens.
Kommentar
Specialtandlæge, dr.odont., ph.d. Søren Schou
– Vi er som tandlæger afhængige af effektiv lokalanalgesi ved mange tandbehandlinger. Derfor er sammenlignende undersøgelser af virkningen af forskellige analgesivæsker vigtige set ud fra et klinisk synspunkt.
Hvis man udelukkende ser på resultatet af denne oversigtsartikel, kunne man overveje rutinemæssigt at anvende articain 4 % ved blokade af n. alveolaris inferior, idet anslagsfrekvens var signifikant højere end ved lidocain 2 %.
Oversigtsartiklens forfattere anfører imidlertid, at der er rapporteret en højere frekvens af sensibilitetsforstyrrelse efter ledningsanalgesi med articain. Det anføres således, at der er rapporteret en 20 gange større risiko ved articain.
Endvidere bør det også bemærkes, at der i de fleste af de inkluderede undersøgelser blev anvendt 1,8 ml. Anvendelsen af et øget volumen vil sandsynligvis i de fleste tilfælde medføre en effektiv ledningsanalgesi.
Derfor giver denne oversigtsartikel ikke anledning til, at jeg begynder at anvende articain til ledningsanalgesi.
Talrige undersøgelser har vist, at der kan opnås tilfredsstillende analgesi ved brug af lidocain ved de fleste typer af tandbehandlinger med begrænset risiko for bivirkninger.
Articain vil jeg således fortsat anvende udelukkende i forbindelse med infiltrationer.
De Geus JL, da Costa JKN, Wambier LM et al. Different anesthetics on the efficacy of inferior alveolar nerve block in patients with irreversible pulpitis. A systematic review and meta-analysis. J Am Dent Assoc 2020;151:87-97.
