Lungefunktion er nedsat længe efter rygestop
Lungefunktionen hos eksrygere er forringet årtier efter, de har røget deres sidste cigaret. Det konkluderer amerikanske forskere i forbindelse med en stor befolkningsundersøgelse, hvor man har indsamlet spirometriske data.
Ved en lungefunktionsundersøgelse (spirometri) får man bl.a. målt den mængde luft, man kan puste ud på ét sekund (FEV1, Forced Expired Volume in the first second).
Denne værdi varierer med alder, køn og legemshøjde, og patienten får sædvanligvis angivet sin FEV1 som en procent af normalværdien for en tilsvarende person.
Fx er normalværdien for en 50-årig kvinde på 170 cm 2,79 liter.
FEV1 er ofte nedsat ved astma, og ved KOL kan værdien være reduceret til mellem 30 og 50 % af normalværdien. Også rygning påvirker FEV1.
Amerikanske forskere har i forbindelse med en stor befolkningsundersøgelse indsamlet spirometriske data fra 25.352 voksne personer (17-93 år). Alle havde mindst to målinger med mindst tre års mellemrum (median syv år), så det årlige fald i FEV1 kunne beregnes.
Faldet var 31 ml/år for ikke-rygere, 35 ml/år for eksrygere og 40 ml/år for aktive rygere. Også rygere med beskedent forbrug (< 5 cigaretter/ dag) havde målbart nedsat lungefunktion, og for eksrygernes vedkommende var lungefunktionen forringet årtier efter et rygestop.
Forfatterne konkluderer, at eksrygere og rygere med beskedent tobaksforbrug har accelereret lungefunktionsnedsættelse sammenlignet med personer, der aldrig har været rygere.
Det er således ikke kun i mundhulen, at man kan konstatere skadevirkninger af rygning, længe efter at uvanen er stoppet.
Oelsner EC, Balte PP, Bhatt SP et al. Lung function decline in former smokers and low-intensity current smokers: a secondary data analysis of the NHLBI Pooled Cohorts Study. Lancet Respir Med 2020;8:34-44.
