Ekstraktion eller regeneration?
Italienske forskere har konkluderet, at regenerativ behandling på rette indikationer bør være den foretrukne behandling af en tand med fremskreden parodontitis. Professor, tandlæge Bjørn Steffensen, mener, at behandlingsvalget bør afhænge af protetiske, funktionelle og økonomiske overvejelser.
Kan det betale sig at foretage regenerativ behandling på en tand med fremskreden parodontitis, eller er det bedre at ekstrahere tanden og erstatte den med bro eller implantat?
Dette relevante spørgsmål har italienske forskere søgt at besvare i en randomiseret kontrolleret klinisk undersøgelse med 10 års opfølgning. 50 patienter, som havde en tand med vertikalt fæstetab til apex, blev fordelt på to grupper.
I kontrolgruppen blev den kritiske tand ekstraheret og erstattet med tand- eller implantatunderstøttet fast protese, mens der i testgruppen blev foretaget regenerativ kirurgi (membranbehandling) af den kritiske tand. 10-årsoverlevelsen var 100 % i kontrolgruppen og 88 % i testgruppen; men forskellen var ikke statistisk signifikant (p = 0,08).
Patienternes livskvalitet steg betydeligt i begge grupper efter den initiale behandling; men stigningen var signifikant større i testgruppen (p = 0,013).
Patienter bør tidligt orienteres om, at knoglegenopbygning for optimal implantatplacering efter ekstraktion er kompleks
PROFESSOR, TANDLÆGE BJØRN STEFFENSEN, SCHOOL OF DENTAL MEDICINE, TUFTS UNIVERSITY, BOSTON, MASSACHUSETTS, USA
Udgifterne til udbedring af tekniske og biologiske komplikationer var i de første år størst i testgruppen; men situationen udlignedes efter 10 år.
Når udgifterne til den initiale behandling blev medregnet, var de samlede udgifter efter 10 år ca. dobbelt så store i kontrolgruppen.
Forfatterne konkluderede, at regenerativ behandling gjorde det muligt for patienten både at redde en naturlig tand og at spare penge.
Forfatterne finder på den baggrund, at regenerativ behandling på rette indikationer bør være den foretrukne behandling.
Kommentar: Professor, tandlæge Bjørn Steffensen, School of Dental Medicine, Tufts University, Boston, Massachusetts, USA
Kliniske undersøgelser har vist, at langtidsprognoserne er gode både for parodontalt behandlede tænder og for tanderstatning med implantater.
Derfor afhænger behandlingsvalget nu i højere grad af protetiske, funktionelle og økonomiske overvejelser.
Undersøgelsen fra Cortellini et al. giver os vigtig ny information vedrørende behandlingsvalget for meget parodontalt svækkede tænder, der traditionelt ville være kandidater til ekstraktion.
I stedet sammenlignede man regenerativ parodontal behandling med ekstraktion og erstatning med implantat.
Det er interessant, at efter 10 år var både de parodontalt behandlede tænder og implantaterne stabile, og man fandt ikke forskel på patienternes tilfredshed ved de to behandlinger.
Det viste sig dog, at de samlede udgifter til initial behandling plus efterfølgende komplikationer var betydeligt højere for implantaterne end for behandlede tænder.
Et tidligere norsk studie (Fardal og Grytten) fandt, at langtidsvedligeholdelse af implantater var fem gange dyrere end for parodontalt behandlede tænder.
Derfor bør patienter tidligt orienteres om, at knoglegenopbygning for optimal implantatplacering efter ekstraktion er kompleks, og at udgifterne ved indsættelse, vedligeholdelse og behandling af komplikationer sammenlagt er betydeligt større for implantater end for parodontalbehandling af de samme tænder.
Kilde: Fardal Ø, Grytten J. A comparison of teeth and implants during maintenance therapy in terms of the number of disease-free years and costs – an in vivo internal control study. J Clin Periodontol. 2013:40:645-51.
Kilde: Cortellini P, Stalpers G, Mollo A, Tonetti MS. Periodontal regeneration versus extraction and dental implant or prosthetic replacement of teeth severely compromised by attachment loss to the apex: A randomized controlled clinical trial reporting 10-year outcomes, survival analysis and mean cumulative cost of recurrence. J Clin Periodontol. 2020;47:768-76. https://doi.org/10.1111/jcpe.13289.
