Internationalt forskningsnyt:

Sukker i kaffen medfører risiko for caries - men ikke altid

Nyt studie undersøger om den smule sukker, der kommes i te og kaffe, har en reel effekt på tandsundheden.

Dødningehoved
Foto: Shutterstock

Sammenhængen mellem sukkerindtagelse og caries må siges at være veldokumenteret. Men den smule sukker, man kommer i teen eller kaffen kan vel ikke gøre alverden? Jo, det kan den faktisk ifølge en ny japansk undersøgelse. 370 hjemmeboende 75-årige japanere deltog i studiet, der var et led i en større befolkningsundersøgelse.

Alle blev undersøgt klinisk og udfyldte et spørgeskema, hvor de registreredederes indtag den pågældende dag af 58 forskelligeføde- og drikkevarer, herunder mængden af sukker i kaffe og te. Efterfølgende blev deltagerne inddelt i tre grupper efter sukkerindtaget i de varme drikke: lavt (n = 124), mellemhøjt (n = 123) og højt (n = 123).

Sammenlignet med gruppen med lavt sukkerindtag havde gruppen med mellemhøjt indtag forhøjet risiko for forekomst af rodcaries (1,38; P < 0,001) og kronecaries (1,74; P < 0,001). For gruppen med højt indtag var risikoen endnu højere, idet de tilsvarende tal var 2,07 for rodcaries (P < 0,001) og 2,46 for kronecaries (P < 0,001).

Forfatterne konkluderer, at der var en positiv sammenhæng mellem cariesforekomst og indtag af sukker i kaffe og te blandt de ældre japanere i undersøgelsen, og de anbefaler, at ældre mennesker skærer ned på forbruget af sukker i kaffe og te for at forebygge caries. I artiklens diskussionsafsnit nævnes, at den odontologiske del af det danske KRAM-studie (kost, rygning, motion og alkohol) ikke kunne påvise en sammenhæng mellem rodcaries og sukkerindtag.

Kommentar


Lisa Bøge Christensen, Lektor emerita, tandlæge, ph.d. Odontologisk Institut, Københavns Universitet


– I den japanske artikel nævnes det, at tidligere studier viser varierende resultater, og den danske artikel omtales som eksempel på manglende sammenhæng mellem rodcaries og sukkerindtag. KRAM-studiet og det japanske studie var baseret på samme kliniske undersøgelsesmetode, og øvrige data stammer fra validerede spørgeskemaer. Noget af forklaringen på forskellen i resultaterne kan sandsynligvis findes i de svagheder, der karakteriserer begge studier. Den japanske population bestod af et repræsentativt udsnit af 75-årige i en millionby, men deltagelsesprocenten var kun 62. KRAM-populationen (4.369 deltagere i alderen 21-89 år) var ikke repræsentativ for den danske befolkning.

Tilslutningen var baseret på først til mølle-princippet, og KRAM-populationen havde et højere niveau af sundhedsadfærd (færre rygere og bedre tandbørstevaner) end generelt i befolkningen. I begge studier indgår en række variable, som kunne have betydning for sammenhængen mellem sukkerindtag og caries, men i det japanske studie er der fx ingen oplysninger om hyppighed af tandbørstning, og hyppigheden af tandlægebesøg og brug af interdentalbørste og tandtråd angives ikke.

Der kunne i begge studier også være lokale faktorer, som ikke var inddraget, men som kunne have betydning for resultatet. Fx daglig anvendelse af fluortandpasta, som har været i fokus i Danmark i de sidste mange år og kunne tænkes at svække sammenhængen mellem caries og sukkerindtag. Ingen af de to studier frembringer overbevisende resultater om den nævnte sammenhæng, hvorfor man nok blot må konstatere, at temaet er særdeles relevant og kræver yderligere belysning.

Yoshihara A, Suwama K, Miyamoto a et al. The relationship between sucrose intake in coffee or tea, and root or coronal caries in an elderly Japanese population. Commun Dent Health 2020;37:185-9.

Christensen LB, Bardow A, Ekstrand K, Fiehn N-E, Heitmann BL, Qvist V, Twetman S. Root caries, root surface restorations and lifestyle factors in adult Danes. Acta Odont Scand 2015;73:467-73.