Kontrol af cariesaktivitet gennem regelmæssig eksponering

Bente Nyvad (Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet) har sammen med kolleger fra to brasilianske universiteter beskrevet udviklingsmønstre for carieslæsioner i permanente tandflader. 149 7-12-årige skolebørn fra et brasiliansk boligområde med lav socioøkonomisk status blev undersøgt ved hjælp af Nyvad-kriterierne ved baseline og to år senere.

Drikkevandet i området var fluorideret (0,8 ppm F), og alle børnene fik udleveret fluoridtandpasta (1,100 ppm) og modtog desuden mundhygiejneinstruktion en gang om året. Under 1 % af de tandflader, der ved baseline var sunde eller uden kavitetsdannelse, udviklede kavitetsdannelse i løbet af de to år.

Blandt de aktive læsioner uden kavitetsdannelse var der 12,7 %, der blev inaktive, mens 34,7 % overgik til sund tilstand, 48 % forblev aktive, og 4,6 % progredierede til kavitetsdannelse/ fyldningsterapi. Blandt de inaktive læsioner uden kavitetsdannelse var der 55,2 %, der forblev inaktive, mens 33,3 % overgik til sund tilstand, 3,5 % progredierede til aktiv tilstand, og 8 % progredierede til kavitetsdannelse/ fyldningsterapi.

Forfatterne konkluderer, at der i den aktuelle børnepopulation, som regelmæssigt blev eksponeret for fluorideret drikkevand og fluoridtandpasta, var meget få sunde flader og læsioner uden kavitetsdannelse, der i løbet af to år udviklede kavitetsdannelse. Desuden var der en stor andel af de aktive læsioner uden kavitetsdannelse, der i perioden overgik til inaktiv eller sund tilstand.

Studiet diskuterer endvidere den relative effekt af fluorid fra drikkevand og tandpasta på carieskontrol med udgangspunkt i de nye epidemiologiske undersøgelser af nedsat vandfluoridering i Irland.