Tandstatus er præget af social ulighed

Forskere fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet har analyseret ændringer i voksne danskeres tandstatus og tandplejevaner i perioden 1987-2017. Data stammer fra parallelle tværsnitsundersøgelser, som i perioden blev gennemført med 3-7 års mellemrum, og er baseret på spørgeskemabesvarelser fra et stort antal danskere over 16 år (ca. 5.000-15.000 pr. undersøgelse).

Et opsigtsvækkende resultat er, at der i 2017 kun var 3 % af befolkningen, der var tandløse, mod 18 % i 1987. Samtidig steg andelen af personer med et funktionelt naturligt tandsæt på mindst 20 tænder fra 66 % til 85 %. I aldersgruppen 65-74 år faldt andelen af tandløse i perioden fra 51 % til 6 %, mens andelen af personer med mindst 20 tænder steg fra 16 % til 69 %.

I 2017 deltog 85 % af befolkningen i regelmæssige forebyggende undersøgelser af tænder og mund. Blandt de yngre lå intervallerne typisk på 12-18 måneder, mens de ældre typisk gik til tandlægen mindst en gang om året.

Igennem alle årene var der en klar social ulighed i danskernes tandsundhed. I 2017 var der fx blandt personer med mindst 15 års uddannelse 91,5 %, der havde et funktionelt naturligt tandsæt, mens dette kun gjaldt for 67,5 % af dem med mindre end 10 års skolegang (P < 0,001). Endvidere sås store forskelle i tandsundhed efter beskæftigelse og etnisk herkomst. De økonomisk svagest stillede gik også sjældnere til tandlæge end de bedrestillede.

Forfatterne angiver mange årsager til den forbedrede tandstatus: bedre levestandard, sundere livsstil, reduceret tobaksforbrug, lovgivning om tandpleje, systematisk deltagelse i forebyggende kommunal børne- og ungdomstandpleje, fokus på tandbevarende behandling og forebyggende voksentandpleje, bedre mundhygiejnevaner og fluoridholdig tandpasta. Forfatterne efterlyser socialpolitiske initiativer, der er rettet mod at eliminere de sociale uligheder, der stadig præger tandsundheden i Danmark.