Hvert tredje tilfælde af endocarditis skyldes orale bakterier
Der er påvist en sammenhæng mellem infektiøs endocarditis og den orale status, viser nyt retrospektiv studie.
Infektiøs endocarditis er en forholdsvis sjælden, men yderst alvorlig og potentielt dødelig sygdom. Brasilianske forskere har foretaget et retrospektivt studie af 567 patienter, der i perioden 2009-2019 blev indlagt på et stort universitetshospital med diagnosen infektiøs endocarditis.
Hos 206 af patienterne (36,4 %) kunne man efter dyrkning fra blodbanen konstatere, at orale bakterier var involveret i sygdomsprocessen. Det lykkedes at fremskaffe tandlægejournaler og røntgenoptagelser på 100 af disse patienter, som dermed kunne underkastes nøjere undersøgelse. Disse 100 patienter havde en gennemsnitsalder på 45 år, de var i gennemsnit indlagt i 45 dage, og fem af dem døde som følge af deres endocarditis.
Hos 60 % var det kunstige hjerteklapper, der var inficeret, mens naturlige hjerteklapper ramtes hos 34 % og pacemakere hos 3 %. Hos 96 % af patienterne kunne man påvise viridansstreptokokker i blodbanen. 57 % af patienterne havde caries, 78 % havde mistet tænder, 45 % havde apikal parodontitis, og 77 % havde parodontalt fæstetab. Der blev endvidere fundet semiretinerede visdomstænder, efterladte rødder og periimplantitis hos flere af patienterne.
Forfatterne konkluderer, at den orale status hos patienterne generelt var dårlig, og de understreger betydningen af at opretholde god mundhygiejne og sunde orale forhold i lyset af, at endocarditis ofte forårsages af bakterier fra mundhulen.
Kommentar
Lektor, tandlæge, ph.d. Tove Larsen
Odontologisk Institut, Kønenhavns Universitet
– Artiklen beskriver en grundig analyse af både medicinske og odontologiske faktorer relateret til udvikling af infektiøs endocarditis (IE) i Brasilien. De 100 fokuspatienter med IE som følge af især orale streptokokker udgjorde ca. 1/3 af samtlige patienter, hvilket svarer til den andel, man finder i Danmark. Derudover adskilte den brasilianske population sig væsentligt fra danske IE-patienter både med hensyn til medicinske og odontologiske forhold.
Gennemsnitsalderen var kun 45 år, og en stor andel havde reumatiske forandringer i hjertet, et fund, der ikke længere er udbredt i Danmark. Desuden var patienternes odontologiske status langt ringere end i den danske befolkning, fx udtrykt ved et gennemsnit på 9,3 manglende tænder pr. patient. Ikke desto mindre peger studiet på en række faktorer, der også har gyldighed i en dansk kontekst. 60 % af patienterne udviklede IE i relation til kunstige hjerteklapper.
Det understreger, at dette er en højrisikofaktor for IE, og at disse patienter fortsat skal gives profylaktisk antibiotikum forud for tandbehandling med blødning. Derudover peger den udbredte forekomst af bl.a. marginalt knogletab på betydningen af odontologiske forhold for udvikling af IE med orale bakterier.
Således kan man kun tilslutte sig forfatternes konklusion om vigtigheden af opretholdelse af god mundhygiejne og sunde orale forhold også i forhold til forebyggelse af IE.
Montano TCP, Wanderley MIA, Sampaio RO et al. Demographic, cardiological, microbiologic, and dental profiles of Brazilian patients who developed oral bacteria-related endocarditis. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2021;132:418-25.
