"Man kan godt være tandlæge på utraditionelle måder"
Saltvand i håret. Sand under fødderne og skolebørn i tandlægestolen. Klinikejer Henriette Holmgård fra København tager hver anden uge turen til Nordvestjylland for at kombinere arbejdet i den kommunale tandpleje med at kaste sig ud på et surfbræt.
Det er fredag eftermiddag. Arbejdsugen er slut for den 35-årige klinikejer Henriette Holmgård. I stedet for at køre hjem til sin lejlighed i Vangede ved København, sætter hun sig ind i bilen og starter den fire en halv times lange køretur til Vestjylland.
– Mine skuldre kommer længere og længere ned i takt med, at jeg nærmer mig Jylland. Trafikken bliver gradvist mindre tæt, og både jeg og bilen kommer i et andet gear. Der er specielt et sted ved Brande, hvor man kører forbi nogle flotte vindmøller. Når jeg ser dem, bliver jeg så glad. Så ved jeg, at jeg nærmer mig mit weekendparadis, fortæller Henriette Holmgård.
Hvis man som ansøger er villig til at tænke lidt ud af kassen, er der mange klinikker i Vandkantsdanmark, som har meget at tilbyde
HENRIETTE HOLMGÅRD, TANDLÆGE
Sus om ørerne på surfbrættet
Forude venter to dage med sus om ørerne, store bølger og med lidt held sol, når hun sætter surfbrættet i Vesterhavets vilde bølger ved Klitmøller, hvor hun har et sommerhus sammen med sine forældre.
– Jeg er blevet bidt af at surfe – også selv om jeg faktisk først begyndte sidste år. Det giver en stor følelse af frihed at komme herud til havet og mærke, hvordan vandet kan bære dig fremad, og selv om vi nu nærmer os vinter, må man bare tage en tykkere våddragt på, siger Henriette Holmgård.
Men fremfor at køre tilbage til København søndag aften, bliver hun den her weekend i det jyske. Hun står tidligt op mandag morgen for at tage fra sommerhuset i Klitmøller til Holstebro for at arbejde to dage i Tandplejen Nordvestjylland, som er et fælleskommunalt samarbejde om tandplejen mellem Lemvig og Holstebro Kommuner.
COVID-19 satte det hele i gang
Henriette Holmgård kan i dag kalde sig både klinikejer og kommunal tandlæge på deltid. Hun forklarer, at det var COVID-19, der satte gang i hendes nye arbejdsliv.
– Min egen klinik klarede sig nogenlunde igennem det dramatiske forår 2020. Udfordringen kom, da patienterne ikke øjeblikkeligt vendte tilbage i løbet af efteråret. Klinikken kørte fint nok til at betale lønninger og faste udgifter, men jeg turde simpelthen ikke hæve løn til mig selv som klinikejer.
Samtidig var Henriette Holmgård også – ligesom mange andre danskere under pandemien – blevet sommerhusejer.
– Jeg er et aktivt menneske, så valget faldt på Klitmøller, så jeg kunne surfe så meget som overhovedet muligt. Når nu patienterne alligevel ikke var kommet tilbage efter COVID-19, kunne jeg jo lige så godt bruge den ugentlige fridag i Thy, siger Henriette Holmgård. I løbet af efteråret 2020 blev mange af den københavnske tandlæges forlængede weekender brugt på Vestkysten. Det fik en af hendes bekendte til at foreslå – måske nok lidt i spøg – hvorfor hun dog ikke søgte et job ”derovre i Vestjylland”, når hun nu alligevel var der hele tiden.
– Først grinede jeg, men så slog det mig, at det da måske kunne være en god idé. Jeg var her da en del, så hvorfor ikke arbejde en dag eller to en gang imellem? Bølgerne er ikke perfekte hver dag alligevel. Og så kunne jeg få udbetalt løn, så jeg ikke belastede min kliniks økonomi i en svær periode ved at skulle trække løn. På det tidspunkt søgte det meste af ryggen af Jylland tandlæger. Både i privat regi, men i særdeleshed kommunalt. Henriette Holmgård kiggede stillingerne igennem, strikkede en utraditionel jobansøgning sammen og søgte de stillinger, som hun syntes gav mening i forhold til at skulle pendle.
Der er langt til Vestjylland
En af ansøgningerne sendte hun til Tandplejen Nordvestjylland. Her kæmper overtandlæge Marianne Blegvad på lige fod med sine kolleger rundt omkring i mange kommuner med at rekruttere tandlæger.
– Det er altid spændende, om vi kan få nogle til de stillinger, vi slår op. Vi har fx lige haft en ledig fuldtidsstilling, som ingen søgte – nok også fordi vi ledte efter en erfaren tandlæge. Samtidig har vi udfordringer med tre på barsel, en lang-tidssygemeldt og en, der lige har sagt op. Selv om vi kan tilbyde en næsten ny og hypermoderne klinik med gode forhold her i sundhedshuset i Holstebro, mærker vi, at der bare er langt herud til det vestjyske fra København og Aarhus. Og så er det jo også lige det med ægtefællen, der også skal have et job, forklarer Marianne Blegvad. Hun er derfor også nødt til at tænke alternativt for at gøre sin klinik attraktiv for især erfarne tandlæger.
– Vi skal på en eller anden måde indordne os det, tandlægerne efterspørger. Ellers får vi ingen ansøgere. Det er klart, at fagligheden også skal være i orden. Den vil jeg ikke gå på kompromis med. Så vil jeg hellere være mere fleksibel med den måde, jeg ansætter folk på, siger Marianne Blegvad.
Vi skal på en eller anden måde indordne os det, tandlægerne efterspørger. Ellers får vi ingen ansøgere
MARIANNE BLEGVAD, OVERTANDLÆGE, TANDPLEJEN NORDVESTJYLLAND
En frisk ansøgning
Overtandlægens villighed til at være fleksibel blev i den grad sat på prøve, da Henriette Holmgårds ansøgning landede i Holstebro.
– Det var en frisk ansøgning, hvor Henriette fortalte, at hun var blevet bidt af at surfe, og at hun godt kunne tænke sig at kombinere surf med at arbejde deltid hos os. Vi syntes det lød spændende, så vi inviterede hende til samtale. Det viste sig, at hun var både sød og særdeles kompetent, og da vi samtidig stod i en situation, hvor vi manglede hænder, tænkte vi, at det måtte kunne lade sig gøre at strikke noget sammen, fortæller Marianne Blegvad. Det endte med, at Henriette Holmgård i første omgang fik tilbud om at arbejde én dag om ugen i forbindelse med en weekend. Det er så blevet til den nuværende model med to dage hver 14. dag.
Får lov til bare at være tandlæge
Henriette Holmgård synes selv, at hun har det som blommen i et æg, når hun efter en weekend med bølger, blæst og sommerhusliv hver anden mandag stempler ind på 2. sal i Holstebros sundhedshus.
– Aftalen er, at jeg primært får lov til bare at være tandlæge her. Jeg har en knivskarp klinikassistent og et helt hold, som klarer alt det administrative, så det slipper jeg for – også fordi de gerne vil udnytte mig fuldt ud, når jeg er her. Jeg behandler mange af de lidt ældre børn med meget caries. Det er dejligt bare at kunne koncentrere sig om tandlægearbejdet, og jeg kan blive helt høj, når man lige lægger to bedøvelser og laver fem huller på den time, der er sat af. uden at jeg først skal sidde og sige: Det koster så og så meget, hvis det hele skal laves,siger hun.
Mens hun viser rundt i tandlægeklinikken i sundhedshuset i Holstebro beskriver hun, hvordan hun blev mødt af den største jahat, hun nogensinde havde set hos Marianne Blegvad og hendes team.
– De gode forhold i det nye sundhedshus tiltalte mig også. Det har da også vist sig at være et stort plus. Her er en klinik til ortodontisk visitation, mange profylakserum og sidst, men ikke mindst en kantine. Det er altså ikke noget, man ret ofte ser på en tandklinik, siger hun.
Mine skuldre kommer længere og længere ned i takt med, at jeg nærmer mig Jylland
HENRIETTE HOLMGÅRD, TANDLÆGE
– Hvis du spørger min skemaplanlægger, vil hun ikke ønske, at jeg havde 20 tandlæger ansat på samme måde som Henriette. Der er selvfølgelig brug for kontinuitet og en bærende stamme af fuldtidstandlæger på en klinik som den her. Det skal jo også passe ind i den øvrige klinikdrift, så det kan blive svært, hvis det skal være løsninger med lange dage og weekender. Men både rekrutteringssituationen og vores holdning til, at der skal være højt til loftet, gør, at vi altid vil have plads til den slags anderledes ansættelser.
Drop myterne om kommunale tandlæger
Marianne Blegvad er glad for den ekstra arbejdskraft, hun har fået i Henriette Holmgård.
Overtandlægen peger også på, at det er nødvendigt at gøre op med myten om, at det er så dårligt lønnet at være i den kommunale tandpleje.
– Hvis man kigger på sin månedsløn, så tjener man da ikke så meget, som man kan gøre på en privat klinik. Men til gengæld kan vi tilbyde mere frihed, en god pensionsordning, muligheder for fleksibel ansættelse og ikke mindst en mulighed for et job, hvor du kan lave en så optimal behandling som muligt, uden at man har et økonomisk mellemværende med patienterne.
Kommunale tandlæger er altså ikke andenrangs tandlæger, som nogle fortsat gør dem til, siger Marianne Blegvad, og tilføjer med et grin, at hun har foreslået, at Henriette lejer en bus og lave en opsamling af tandlæger hen over Sjælland og Fyn.
– Så kan hun samle et hold, som kommer herover og surfer i weekenden og arbejder nogle dage hos os bagefter.
Vandkantsdanmark har meget at tilbyde
Henriette Holmgård har fundet den for hende perfekte kombination af arbejde og fritid. Hun ved godt, at den løsning ikke passer til alle, og at hun har været heldig.
– Men hvis man som ansøger er villig til at tænke lidt ud af kassen, er der mange klinikker i Vandkantsdanmark
– både kommunale og private – som har meget at tilbyde i form af fysiske rammer, arbejdsforhold og muligheder for at udvikle sig rent fagligt. Man kan godt være tandlæge på utraditionelle måder, og der er mange veje til et indholdsrigt arbejdsliv som tandlæge, siger hun og tilføjer, at hun fortsætter med at arbejde i Tandplejen Nordvestjylland på deltidsbasis i hvert fald et år mere.
Mandagens arbejdsdag er ved at være slut i Holstebro. Nu kører Henriette Holmgård til sommerhuset i Klitmøller, og selv om der er et par lyse timer tilbage, når hun nok ikke at kaste surfbrættet ud i bølgerne i dag. I morgen efter arbejde kører hun direkte fra arbejde ud på den nærliggende motorvej og tager turen tilbage til København. Hun er ladet op med en arbejdsglæde, som hun tager med sig tilbage til sin egen klinik, og som hun kan mærke smitter af på både hende selv og hendes ansatte. Om kun 10 dage går turen igen til det vestjyske til bølger, blæst og boringer.
