Slibning af plasfyldninger kan være sundhedsfarligt
Potentielt sundhedsskadelige mikro- og nanopartikler kan blive frigivet ved slibning og polering af tænder med nye kompositmaterialer. Det viser en ny norsk undersøgelse. Men for at kunne konkludere, at partiklerne udgør en direkte trussel for tandpersonale, kræves der dog yderligere forskning, fastslår ekspert.
Når man sliber på moderne plastmaterialer, frigives der store mængder af de skadelige nanopartikler. Det viser resultaterne af et nyt laboratoriestudie fra Statens arbeidsmiljøinstitutt i Norge. I et lukket rum sleb forskerne på lyspolymeriserede prøvelegemer af forskellige materialer med både finkornede og grovkornede diamantbor ved 40.000 omdrejninger pr. minut. Borestøvet blev opsamlet i et filter, hvorefter partiklernes størrelse blev vurderet ved hjælp af scanningselektronmikroskopi.
Det viste sig, at de fleste af partiklerne havde en størrelse på mellem 15 og 30 nm, dvs. at de kunne betegnes som nanopartikler, som kan være sundhedsskadelige.
Celleskader og celledød
I et sideløbende eksperiment blev humane bronkieceller i kultur udsat for bore støvet i forskellige koncentrationer i 24, 48 eller 72 timer. Ved elektronmikroskopi af cellerne kunne forskerne konstatere, at støvpartiklerne blev optaget i cellernes cytoplasma. Efter 72 timer kunne man med de højeste koncentrationer påvise både toksiske celleskader og celledød.
Jan Tore Samuelsen, dr.phil., seniorforsker ved Nordisk Institutt for Odontologiske Materialer (NIOM), er en af Nordens fremmeste eksperter, når det gælder arbejdsmiljø for tandpersonale.
Han forklarer, at når nanopartikler indåndes, ender de ofte dybt i lungernes alveoler, hvor de både kan forårsage lokal inflammation og kan spredes via blodbanen. – Men det er ikke foretaget i et klinisk miljø med fx vandspray, kraftigt sug og personlige værnemidler. Der er derfor ud fra undersøgelsen alene ikke grundlag for at sige, at tandslibning er skadeligt for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter ude på klinikken. For at kunne sige noget mere præcist om det, er det nødvendigt med mere forskning, siger Jan Tore Samuelsen.
Partikler eller monomerer
Han peger desuden på, at uhærdede monomerer frigøres fra hærdet kompositplast.
– Tidligere undersøgelser har vist, at monomerer – eksempelvis metakrylater – giver øget celledød. Det er en svaghed ved den del af studiet, hvor bronkiecellerne udsættes for støv, at man ikke har vurderet, om det enten er partikler eller monomerer, som frigives fra plasten og forårsager celleskader og celledød, siger Jan Tore Samuelsen.
Han finder det dog interessant, at undersøgelsen kan dokumentere, at støvet fra både finkornede og grovkornede bor indeholder de skadelige nanopartikler.
Første del af nyt projekt om nanopartikler
Det nye studie er første del af et større projekt, hvor man på Statens arbeidsmiljøinstitutt vil forsøge at finde ud af, hvor giftige nanopartiklerne er, og om der er en sammenhæng mellem partikeleksponeringen og fremkomsten af lungesygdomme som lungefibrose, KOL og lungeinflammation. Uanset hvad resultaterne af de videre undersøgelser bliver, så kommer Jan Tore Samuelsen med en opfordring:
– Det er altid fornuftigt at begrænse eksponeringen for både partikler, metakrylater, bakterier og virus i behandlingssituationen så meget som muligt ved bl.a. at bruge vandspray og vakuumsug.
